- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Tredie bind: Hjemløs, Første Delen - Andre Delens Første Bok /
270

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De Andre brød nu ogsaa op; men Otto
maatte følge med Sem, der gispede efter frisk
Luft, skjønt han troede, at han kun var
utaal-modig efter at faa sit Bysbarn hjem. Klokken
var henved Elleve, og der var endnu endel
Mennesker paa Gaden. Ophedet af Vinen fornam
Otto igjen de magiske Fantasier, og —
besynderlig nok — var nu Bregnings Fortælling mest
virksom i hans Sind, hvert af de Fruentimmer,
som gik ene, syntes ham at kunne være den, i
hvem et dybere Gemyt, en ædel Længsel var
skjult. Derimod forhøjede Spiritusen hos Sem
den stridbare Natur. De Mandfolk, de mødte,
vare tilfældigvis godmodige og gik af Vejen uden
at agte paa hans udfordrende, kritiske
Bemærkninger. Et Fruentimmer, der gik forbi, berørte
Ottos Arm, og han saa sig om efter hende; hun
blev staaende; Sem vendte Hovedet, gjorde
omkring, pegede paa hende og sagde: »Ser Du,
Otto, det er nu en af de gravede Kalke, der er
indvendig hvidtede, men udvendig fuld . . . .
nej udvendig hvidtede .... nej, Sludder,
udvendig fulde . . . .«

»Aa, han er selv fuld, det Svin I« raabte hun
og gik videre.

»Ja, men inte indvendig fuld! inte indvendig!«
raabte Sem vrængende og triumferende og svingede
med Armen.

De kom til Ottos Gadedør, og Sem vilde
lukke op med sin Gadedørsnøgle; han gjorde
stor Larm, stredes med Otto og kunde først efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:51:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/3/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free