Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Minder, Haabet og Troen. Gud ske Lov, ikke
Alle gaa som vingeløse Tvivlerel«
»Ja, »ved Ord bevinges Alle,« siger ogsaa
netop Aristophanes.«
»Det Bestaaende, taler De om« — sagde
Hald — »men er det Bestaaende da virkelig Noget,
der staar fast, eller er det egenlig det Luftige,
Omskiftelige, som i næste Øjeblik er blevet et
andet Bestaaende, bygget paa Mands Vilje?«
»Det BestaaendeI« raabte Helzen; »hvo ved,
naar en Storm kan komme og rive det omkuld
som et Korthus 1 Der er dog some thing rotten
i det!«
»Aha!« sagde Schiøtt, »nu begynder jeg at
faa Respekt. De vil realisere .... Deres Bo.«
»Ja, vel, realisere, gjøre virkelig!« udbrød
En. »Realisere Friheden! Naar den kommer,
saa kaldes Folkets ædleste Kræfter, al dets
Intelligens, Mod og Fædrelandskjærlighed til at styre.
Da skulle vi se Folkets Majestæt sidde paaThinge!
Da svinder hele Parykvæsenet, al Smaaligheden
og Egenkjærligheden, alt det tørre Formvæsen I
Baldur træder ind i Hels Hal, og alle de blege
Kontorsjæle krybe sammen, føle Smerte og flygte
bort ved Synet af hans Guddomsaasyn. Da er
det Gjenopstandelsens Tid, Højsindets,
Sanddruhedens, Samdrægtighedens Tid! Og skal den
vindes gjennem Sværdtid og Øxetid, skulle vi
end gaa frem i Stormskridt og tage den, saa
velan:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
