- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Tredie bind: Hjemløs, Første Delen - Andre Delens Første Bok /
301

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

erklæret, at Folkenes Politik har Intet at gjøre
med Religionen, og at man ikke kan anvende
kristelig Moral paa politiske Forhold. Maa vi saa
være fri 1 Modersmaal er en hellig Lyd, og
Asa-Thor skal nok vide at skjærme detl«

Helzen sagde docerende: »Den filosofiske
Erkjendelse paa den ene Side og
Nationalitetsfølelsen paa den anden Side har ført Folkene ud
af de gamle Fordomme og vist dem, at
»Religionen« kun er et Bolværk, bagved hvilket de
Herskende krybe i Skjul. Folkeslagene vaagne af
den Dumphed og Slaphed, som de med kristelig
Resignation havde hengivet sig til! Man vil have
sin Ret! Og det maa man indrømme endel
Gejstlige baade her og i Tyskland, at de ikke ere døve
for Folkets Røst, ja de gaa forud i Kampen, og
naar det kommer til Stykket og de for et Syns
Skyld bære Korset, saa skal vi nok se, at det er
blevet Thorshammeren, og der voxer ikke Græs,
hvor Slaget falder!«

Hald gik.

»Der maa komme et Uvejr,« vedblev Helzen;
»Alt er for lummert og trykkende; Alt er gispende
mat fra det Største til det Mindste. Gaar man i
Selskab, saa er det, som om Ens Kjole talte i
Stedet for En selv. Den pæne sorte Kjole
konverserer med Damernes pæne Kjoler, og hele
Samtalen gaar som mellem tørt Tøj . . . .«

»Ja, vi burde Alle gaa nøgne,« sagde Theologen,
»saa førte Klæderne ikke Ordet.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:51:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/3/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free