Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agt paa og vedligeholde Skjønhedens rolige,
stad-opbyggende Magt, blive Noget i sig selv, vorde
en Personlighed, der staar uafhængig med Sind
og Vilje, beredt til at gribe og beherske det store
Øjeblik, naar det kommer.«
»Men hvis det ikke kommer?«
»Det kommerI Men det lader sig ikke melde,
det kommer med Vælde eller yndigt og blidt,
maaske naar man engang tankeløst staar i
Borg-gaarden, saa kalder en Stemme:
»Hør Ungersvend, sig ikke Nei, leg Tavlbord med mig.«
Schiøtt nynnede den dejlige Melodi, og ved
denne Lyd blev det saa varmt for Otto, saa
vemodig og dog ønskelig, saa duftende, bly og
dog lokkende laa Verden, saa kjærlig syntes
Fødelandet at aabne ham sin Favn, at han udbrød:
»Tak, SchiøttI nu gjorde De igjen Alt godt!«
»Ja,« svarede Schiøtt adspredt, »nu har jeg
fortalt Dem om Pantheisten Goethe med hans
Farve-Forelæsning under Verduns Belejring og
om Stoikeren Goethe paa Højen ved Valmy.
Men han var derhos en godmodig Patron, der
bestandig gav efter for den »herrische
Gewohn-heit, jungern Männern meines Alters in
Herzens-und Geistesnöthen beizustehn«. Det samme gjør
jeg i min Godmodighed. Men nu maa jeg sige
Dem Farvel; der gaar Nogen, jeg skal tale med.
Gaa nu hjem og læs Goethe.«
Otto fortsatte sin Vej uden at vende sig for
at se, om det var Mand eller Kvinde, Schiøtt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
