Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skibene med Purpursejl og de 100,000 Ryttere
og rider paa saadan en Krik som dennehersens
og indsuger Brisen fra Sundet og ved, at Zenobia
og Kleopatra dø aldrig, om de end ikke ere
Dronninger.«
Schiøtt vedblev efter en lille Pavse: »Men
man maa vogte sig for Næringssorg. Har man
ikke Udsigt til at blive rig, maa man forstaa at
undvære det Uvæsenlige for det Væsenlige;
Glacé-handsker, Gulduhr, glimrende Møbler kan man
undvære. Alt kommer an paa den Personlighed,
man bærer i sig. Kvinden gjør en simpel
Straa-hat yndefuld, den fuldendteste Silke- eller
Fløjls-hat fra Glassing eller Levin gjør ikke Kvinden
yndig, uden for Hofjunkere o. desl. Derfor maa
man være sparsommelig og finde en Nydelse deri.
Hvad Næringssorg kan føre til, er næsten utroligt.
Jeg kom imorges ned til en fattig Barber, som
bor i en Kælder og er min Ven. Han betroede
mig, at lidt før jeg kom, havde han ikke havt
Brød i Huset, og han sad inde i sit Værelse og
ventede paa en Kunde og Sexskillingen. Saa gik
Døren til hans Barberstue, og han ud. Det var
en ung, nydelig Dame, der spurgte efter Nogen
i Huset. Muggen sagde han hende Besked og
bandede hende i sit Hjerte, fordi hun ikke var et
Mandfolk, han kunde barbere — saa vidt kan
Næringssorg bringe en Mand!«
Schiøtt sagde disse Ord med et ubeskriveligt
Smil. Han talte med den Slags Ironi, hvorved
et Menneske synes at staa saa mange Gange over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
