Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fordi der ingen Retfærdighed er deri. Det
Uforklarlige er udtrykt i Formlen: Man maa have
Lykke. Jeg har set gamle Mænd, som i deres
hele Liv have taget, hvad de kunde naa, som
vare sejlede ind i mangen Bugt, men altid slupne
ud med gunstig Vind, og nu ere omgivne af en
ærefrygtsfuld Slægt og Folkets Velvilje. Og jeg
har set unge Mennesker, der ængstelig nippede
til Livet, med Frygt og Undseelse udstrakte Haanden
efter, hvad Naturen havde bestemt som deres,
komme i Forhold, som ingen Djævel og ingen
Engel løser — jeg har set dem gaa i Hundene.«
De vare komne langt forud for de Andre og
havde under denne Samtale redet Fod for Fod,
næsten uden at agte paa Hestene.
Ottos Hest gjorde et Fejltrin, og han tugtede
den med Sporerne, saa at den sprang og
krummede sig under Tøjlerne.
»Hvor den Vej er dumt anlagt!« raabte han;
»se, hvilken vid Bugtning den gjør! Lad os ride
lige over Marken!«
»Deres Langsynethed bemærker nok ikke, at
der er en bred Grøft og en Havremark,« sagde
Schiøtt. »Man sætter ikke over en saadan reel
Grøft med et af Deres yndede Tankespring.«
»Lad os sætte over, Schiøtt!«
»Lad os beholde Halsen hel, Krøyer!«
»O, mig skylder Himlen saa meget, at den
ikke kan lade mig dø endnu!« raabte Otto og
satte sin Hest i Galop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
