Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tofterne og en svag Plasken af Draaberne, der
stænkede fra Aarebladene i det friske, grønlige,
gjennemsigtige Vand. Otto sad betagen af den
stille Fred. Menneskenaturen giver ofte forvirrende
Svar, naar den adspørges om, hvad den er; men
den store, tavse Natur synes at forekomme alle
Spørgsmaal, luller al Utaalmodighed til Hvile i
sin andagtsfulde Stilhed.
Det er en kort Fart over Beltet, og tidlig
paa Formiddagen, efter endnu at have kjørt nogle
faa Mil, var Otto hos sin Moder i hendes nye
Hjem. Det var hyggeligt og net, men lille;
Gulvet var hvidt, men Loftet lavt, Ruderne
skinnende klare, men Vinduerne smaa. Nogle af
Møblerne, som han saa godt kjendte, syntes ham
at staa indsnevrede og vemodig minde ham om
en større Plads og en større Tid. Bygningen
var en Del af det store Hus, som Moderens
Søster og Svoger beboede; en beskeden Havepart
og et Stykke Gaardsrum var afhegnet til Mdm.
Krøyer; men man behøvede kun at gaa gjennem
en Laage, saa var man inde i hele
Kjøbmands-færdslen, mellem Stalde, Brænderi, Skure — der
tilhørte en Anden. Det var Otto klart, at hans
lille Broder, der muntert og kjærtegnende var
sprungen ham imøde, med Hensyn til mange
barnlige Fornøjelser var afhængig af en fremmed
Mand, og den manende, smertelige og tillige
styrkende Tanke rejste sig hos ham, at han dog
egenlig var dette Barns Værge.
M. Goldschmidt. III. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
