Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
taareløse Øjne; Moderen drog blidt Vilhelm bort
fra Hesten, medens hendes Øjne hvilede paa
hendes ældste Søn. Han følte sig tiltrukken og
frastødt; han vilde gjerne have sagt Noget, men
Sproget havde ikke Ord, der vare fælles for dem.
Ved Moderens Side manglede den Personlighed,
der kunde knytte ham til det stille Liv, sætte ham
et Formaal ved Siden af hendes Tilværelse, gyde
en sand Livsens Poesi over de Forhold, som nu
frastødte ham. Manden skal forlade sin Fader
og Moder, for at gaa ud i den vide Verden. En
saadan bitter-travesterende Tanke foresvævede Otto,
idet han svang sig i Sadlen, endnu engang hilste
og red bort.
Et Kvarters Tid efter var han udenfor Byen
paa en Brink; han holdt Hesten an og vendte
sig om. Solen skinnede venlig paa Byens
røde Tage og grønne Haver; Stranden var blaa,
lidt ude saa man en Baad, hvis Aarer glimtede
i Sollyset. Alt saa stille, fredeligt og
lykkeligt ud.
I dette Øjeblik syntes det Otto, at Moderens
simple, alvorlige Afskedshilsen havde havt Noget
ved sig, der mindede om en romersk Matrone;
hendes Søster, syntes ham, var en rar lille Kone,
og Svogeren forekom ham som en skikkelig,
uskadelig og i mange Henseender agtværdig Mand.
Broderen kunde han — saa forekom det ham —
i dette Øjeblik have kysset, hvor snavset han end
maatte være. Han vidste ikke, hvordan det var,
M. Goldschmidt. III. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
