Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligesaa vel som hos Forvalteren var den dybeste
Ydmyghed, en Slags Soltilbedelse, og medens det
hos Præsten sagtens var en Beundring blandet
med den fuldstændigste Haabløshed, var ingen
saadan Skranke sat for ham, hans Hjerte slog
med en vis Dristighed overfor Kvinden, der var
blevet Aktrice, med Sky overfor Berømmelsen og
Verdensdamen, — dog, den Tanke nærmede sig
ham ikke engang, hvad tænker og reflekterer man
vel i hans Alder, naar man er gjennemstrømmet,
gjennembævet af usikre Følelser og Stemninger!
— Endelig hørte han Vognen rulle gjennem
Gaarden, hen foran den brede Hovedtrappe.
Den Første, der kom ind ad Dagligstuedøren,
var en aldrende, meget pyntet, trind Kone;
derefter en stille, bleg, simpelt, skjønt fint klædt,
yngre Dame, som han ikke gav sig Tid til at
betragte, saa Fruen og Justitsraaden, og et
Øjeblik efter Justitsraadens Søn, den unge Hr.
Paulsen, der havde været tilstede ved Gildet for Sem.
Medens Otto hilste, skottede han til Døren i
Forventning om Skuespillerinden, og hvor stor var
derfor hans Overraskelse, da han blev forestillet
og hørte, at han allerede var sammen med hende:
hun var den stille, blege Dame, der var
forekommet ham saa ubetydelig. Hendes Hilsen var
saa fuldstændig rigtig efter Landsens Skik, en saa
nøjagtig afmaalt Blanding af venlig Høflighed og
kølig Tilbageholdenhed, at man kunde have
antaget hende for en Gouvernante, en
Justitsraads-datter––for Alt, undtagen det, hun var. Kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
