Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Natur laa saa megen uvilkaarlig Agtelse for
Sandheden og Retfærdigheden, at han ikke kunde
blive vred, men blot følte sig ydmyget. For ham,
der i Grunden vilde være Alkibiades, var dette et
af de haardeste Slag. Men den samme Følelse,
som trykkede ham ned, var tillige lettende og
befriende; han opgav hende, som man afetaar fra
det Umulige. Fra det Øjeblik, han havde hørt
hendes Navn, indtil nu havde han været som en
Drage, Børn sætte op; tiltrukket af hende, bundet
til hende var hans Sind steget tilvejrs og havde
boltret sig for en Mængde Stemninger; det skarpe
Ord havde overskaaret Baandet, og han sank ned,
befandt sig paa Jorden som et andet Menneske.
Som om Verden strax vilde anerkjende den
Plads, hvorpaa han nu satte sig selv, spurgte
Forvalteren ham, da han kom ned, i alVenlighed>
om han ikke vilde age ud med i Marken paa en
Høvogn, og han tog imod Tilbudet, trøstet over,
at der dog var Velvilje at møde, om ikke i Stuen,
saa i Gaarden. Skulde hun se ham fra Vinduerne,
saa kunde hun se, at han tog Sagen som Filosof,
og det endda af Diogenes’s Skole. Og virkelig
sad han paa Vognen og filosoferede over, hvor
langt det jevne, djærve Folkefærd dog egenlig var
at foretrække for det forfinede Publikum, ikke at tale
om dets endnu mere raffinerede Skuespillerinder.
Ude paa Marken søgte han at deltage i
Høhøsten; men han stak sig paa Tidslerne, og Pigerne
spottede over, at han tog for smaa Taver. For«
valteren forhøjede med passende Tiltale deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
