- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Tredie bind: Hjemløs, Første Delen - Andre Delens Første Bok /
368

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Næste Dåg kunde han begynde et ganske nyt
Liv overfor hende.

I disse Tanker vedblev han at gaa, tversover
Marken, gjennem Ellekrat, over Mosejord, og da
han i det Fjerne hørte Kirkeklokker ringe, vidste
han ikke, fra hvilken Kirke Lyden kom. Endelig
maatte han dog hjemad, og hvor tilfreds blev han,
da han hørte, at de vare sejlede over til
Præste-gaarden for at drikke The, og da Husjomfruen
efter forgæves at have bragt ham Hilsen om at
komme derover, dækkede Aftensbordet for ham
alene. Han fik Lyst til at studere, gik op paa
sit Værelse og fremtog nogle af de Bøger, som
Studenter altid tage med paa Landet, men
sædvanligvis bringe jomfruelig uberørte tilbage. Han
blev ogsaa snart kjed af den alvorlige Læsning og
fremtog en Bog, som Børnene havde leget med
og afrevet Titelbladet, og som indeholdt Breve og
Meddelelser om Wilh. Humboldt, om hans dygtige
Studier og stadige Omgang med udmærkede Mænd
og Kvinder, om ham, som blev Lærd, Digter og
Statsmand — »en Statsmand af perikleisk
Højhed« — og som i sin sildige Alder kunde sige,
at han havde havt den Lykke i sin Ungdom ikke
at nære en eneste Følelse, som han senere
behøvede at skamme sig ved. Der var bl. A.
fortalt hin lille Begivenhed med Grev Schlaberndorf,
der en Aften lyste Humboldt ud, men om Morgenen
tidlig endnu stod paa samme Sted og samtalede
med ham. Denne Dygtighed, denne Stræben
efter Lys og disse rige Frugter af den alsidige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:51:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/3/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free