Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Er Du da Datter af Huset?«
»Ja, saadant Noget vel.«
»Hvormange Døtre har Mølleren?«
»Ikke uden mig, det jeg ved af.«
»Saa?«
Hun havde imidlertid strøget Dejgen af Arme
og Hænder og kom nu frem i Lysningen, der
faldt ind ad Døren.
Hun var lille og trind, rødmusset, havde
brune Øjne og et Haar, der hverken var blondt
eller mørkt. Det var bundet op i en Krans, og
man saa det runde Baghoved og de temmelig
store Ører. Hendes Dragt var en Slags Negligé.
Det mørke Skjørt var snøret om Livet og blev
baaret af to røde Axelstykker, der lignede Seler;
den øverste Del af Legemet skjultes af den grove
Blaarlærreds Særk, som sluttede tæt om Halsen.
Han, hvis Øjne havde hvilet paa Hendes
græskformede Hoved, og hvis Tanker vare fyldte
med Goethes »Mullerinn«, og som var traadt ind
under Paakaldelse af den kypriske Aphrodite, følte
sig højlig skuffet. Mandfolks Hu er imidlertid
vanskelig at beregne; det kan maaske være, at
han vilde have taget tiltakke med »de tørre Jyder«;
men hvis han ikke forstod at hævde sig som
Elsker overfor Skuespillerinden, forstod han næsten
endnu mindre at gjøre Kur til den dejgæltende
Møllerpige. Man skal fremfor Alt vide bestemt,
hvad man ønsker, før man kan fordre eller bede,
og han havde hidtil ikke kjendt det Raa. Hvis
Sandseligheden var vakt i hans Sind, saa var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
