- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Tredie bind: Hjemløs, Første Delen - Andre Delens Første Bok /
378

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rigdom derinde, saa megen Varme og Begejstring,

som jeg vilde hengive til Den, som____til Hende,

som dog maa være at finde i Verden, til Hende,
som kun forlanger en hel Hengivelse, den hele

Personlighed sat paa Spil, for at skænke____o,

min Gud, hvad Salighed har Du ikke skabt og

skjult etsteds!–Men jeg skal nu engang ikke

have det!«

»Empfange meinen Vollmachtsbrief zum Glucke!

Ich bring’ ihn unerbrochen Dir zurucket,«

reciterede han efter Schiller. — »Nej, det er falskI«
vedblev han. »Hvis Schiøtt hørte mig i dette
Øjeblik, vilde han sige, at jeg var sentimental!
Det er ogsaa sandt. Jeg vil af med denne Sukken
og Klynken .... hvor her dog er frisk og
dejligt!«

Han var kommen ind i Skoven. Dens
Svalhed og Duft gød Frejdighed i hans Sind. Han
saa paa hvert enkelt Træ, paa de ranke hvide
Bøgestammer eller de knudrede Ege med deres
kraftige Løwæxt; han havde Øje for Skjønheden
i det Samlede og Enkelte; hidtil havde Naturen
kun været Kulisser for hans Stemninger. Da han
kom dybere ind i Skoven, blev den etsteds mindre
tæt, og den synkende Sol sendte sine Straaler
derind; de spillede mellem Grene og Blade og gød
sig som gyldne Lysflager hen over den
mørkegrønne Bund mellem de hvide Stammer, der stode
som Søjler i en Kirke. Hans Sind blev
gjennem-strømmet af Glæde over Tilværelsen, og han gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:51:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/3/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free