Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et Fruentimmer maa vel sagtens resignere; mig
skulde man først binde Arme og Ben paa! Den
Dag, jeg skulde give efter, vilde jeg hellere dø.«
»Ja, De er uiig og løs og ledig,« sagde Præsten,
og idet han med uvilkaarligt Velbehag betragtede
Ottos smekre, ranke og smukke Skikkelse, fik han
Tro paa Ungdommen, Styrken og Modet — Livets
»uovervindelige Armada« — og tilføjede: »Ja,
De kan sagtens 1 Om det saa var Hende deroppe,
saa sagde hun forleden Aften, da de vare ovre
hos os, at De var vist et af de unge Mennesker,
der have en Fremtid; man kunde se det paa
Deres Øjne.«
Otto tav en Stund for ikke at forraade sin
Henrykkelse; endelig sagde han med en Stemme,
som han troede passende afkølet: »Saa, sagde
hun det?«
»Ja, det gjorde hun rigtignok.«
Otto vilde nu gjerne have ført Samtalen bort
fra alle andre Ting for at erfare hvert Ord, der
hin Aften var blevet sagt; men Præstens Tanker
havde faaet et overvejende Fald mod hans egne
Erindringer, og han vedblev: »Vi havde Alle glemt,
at Lise kunde synge og spille anderledes end
saadan en Smule for at informere Børn og tjene en
Nødskilling; men saadan gaar det, naar Folk blive
fattige, saa beundrer man dem ikke mer. Jeg
husker nu ikke rigtig, hvordan det var med
Sandberg; i den gale Tid gik Alting op og ned, baade
Mennesker og Penge, og Sandberg var taget paa
Landet til en Onkel, der saa smaat holdt sig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
