- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Tredie bind: Hjemløs, Første Delen - Andre Delens Første Bok /
406

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skuffelse, og holdt dog Skuffelsen fast, og som
om Otto virkelig var hin Savnets Skikkelse, viste
hun ham al den bløde Omhu, al den tavse
Beundring, som det var hende, Skuespillerinden, saa
let at udtrykke paa skjøn Maade i Miner og
Bevægelse — maaske uden at tænke paa, hvilken
Tryllemagt hun samtidig udøvede over hans Sind,
hvilken skuffende Lyksalighed hun beredte ham.

Marie Elisabeth var hurtig bleven bragt
tilsengs og befandt sig under Fruens kjærlige Iver
udenfor al Fare. Otto skiftede Klæder og
indfandt sig snart i Dagligstuen, hvor Hun stod ved
Thebordet og beredte ham en varm Drik. Fruen
kom i det Samme, spurgte deltagende efter hans
Befindende, priste endnu engang hans Raskhed og
takkede Gud for, at Alt var gaaet saa godt.
Justits-raaden havde været i nogen Sindsbevægelse og
bandet paa, at al Sejlads skulde ophøre ved
Gaarden, men havde derpaa, da Posten kom, rolig sat
sig hen at læse Aviserne. Den alvorlige, prosaisk
beskæftigede Mand, den hjertelige Husmoder, det
interessante fremmede Væsen, Heltinde fra Scenen,
Dronning i det æsthetiske Rige, Hun, som nu
huslig skænkede The, medens Maanens Lys faldt
ind i Stuen og blandede sig med Lampens Skin

— Alt dette dannede et Tableau, der i Forbindelse
med det nys Oplevede forekom ham som noget
Drømmeagtig-Lyksaligt, en bisar og dog skjøn
Blanding af Tilværelsens Bestanddele.

»Ja, men,« sagde hun med et Smil til Fruen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:51:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/3/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free