Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stille, lune Sommernat vedblev han at stirre over
til hendes Vindue; han saa hendes Skygge paa
Rullegardinet, han saa snart hendes Arm, snart
hendes Hoved i forstørrede Omrids glide hen
over den hvide Flade, indtil pludselig Lyset sluktes.
Men han vedblev at stirre efter den forsvundne
Skygge; histovre, syntes ham, var den Kvinde,
hvorom han havde hørt saa Meget — hun var
funden .... og var Charles ikke lidt yngre end
»Dandserinden« ?
Men medens hans Sind fløj vildsomt efter en
Skyggeverden, modnedes en Barnesjæl i Værelset
ved Siden af ham. Marie Elisabeth laa og bad til
Gud, bad atter og atter om Tilgivelse — ikke for,
at hun var falden i Vandet; thi deri var hun dog
uskyldig nok — men for de forstyrrende Tanker,
hun havde havt og ikke kunnet magte. Fra de
vildsomme, taageagtige Følelser, der som Aander
omgave hende og ikke fuldstændig vilde forsvinde,
søgte hendes Sind hjem til hendes Moder og
fandt Ro. Hun bad til Gud om Lykke og
Velsignelse for Otto, bad ogsaa med barnligt Sværmeri
om Velsignelse over Hende, som hun ikke kunde
lide, og faldt i en tryg Søvn.
Da Otto den næstfølgende Dag red ned for
paa egne og hele Gaardens Vegne at spørge til
Marie Elisabeth, modtog hendes Moder ham ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
