Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fornemme Dame, og denne Fejl kunde Otto ikke
se. Han studerede ivrig disse smaa Artigheder,
denne lette Tone, der ligesom legende bar det
Besværlige: at tale om Intet, at variere Udtryk af
Fornøjelse, medens Gjenstandene næsten stadig
vare de samme, at have Sindet eller i det Mindste
Ordet livlig beredt for den Andens Skyld, og paa
samme Tid gaa rigtig, vende sig rigtig o. s. v.
— og imidlertid begik han selv smaa Anstød, da
Greven under sin Opmærksomhed for hende ikke
tabte ham af Sigte, men behandlede ham med
ligesaa megen Høflighed, som om han var en
Prins i en Prinsesses Følgeskab.
De kom til en rummelig Plads i Parken,
hvor en Samling af sydligere Træer stode tæt
omgivne af beskyttende Bøge, Aske og Graner,
og imellem hvilke den varme Zones Blomster
vare henplantede i foreløbigt Sommerophold paa
Flader af fløjlsblødt Grønsvær. Det var saa skjønne
Farver og en saadan Duft, at hun med Sandhed
kunde sige: »O, dette ser ud som Miklagards
Hof mellem Væringevagten!«
Greven sagde: »I Sandhed, større Løn kunde
jeg ikke ønske for Aars Arbejde ved dette Anlæg
end en saa skjøn Lovtale! Men det er ikke
færdigt endnu, her ere vi endnu ifærd med at
arbejde.«
Bagved det Sted, hvor de stod, overfor en
Udsigt mod Syd henover et usædvanlig smukt,
bakket Landskab, var en halv færdig Bygning;
adskillige Marmorfliser og en Søjle laa i Græsset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
