- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Tredie bind: Hjemløs, Første Delen - Andre Delens Første Bok /
435

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Jeg? Men hvorfor taler De bestandig om
mig? Og mener De, at jeg vilde bortgive en
eneste vellykket Rolles Lyksalighed, en eneste
Skabning af det, man høflig kalder mit Talent,
for en Komtesses Stamtræ og hele Arvegods?«

Otto svarede naivt: »Nej.«

Hun sagde lidt efter: »Der er vist et
medfødt Fjendskab mellem Adelen og Talenta, maaske
fordi de egenlig skulde høre sammen, men næsten
altid ere adskilte. Men Talentet har Fortrinet,
det kan altid opnaa Adelens Herlighed. Se f. Ex.
Victor Hugo, han er bleven Pair af Frankrig, og
da han havde den Ubehagelighed i Anledning af
Madame Biard, lagde Kongen sig imellem og fik
Sagen dysset ned. Vil Alexander Dumas gjøre
en Tur i Middelhavet, saa faar han et Linjeskib
at sejle i. Den talentfulde Mand behøver blot
at villel Alle de Fordomme og Former, der ligge
som Jernringe om os Andre, blive for ham til
Viskelæder. For ham aabner sig den hele vide
Verden og tilhører ham. Med sin Aand og
Uafhængighed løsner han Lænkerne, der tynge Andre,
ja man føler sig frigjort blot ved i Tanken at
følge hans Aand. O, naar jeg saadan ret tænker
mig om, kan jeg ikke begribe, hvor der kan gaa
saa mange daarlige Mandfolk omkringl«

Dersom nogensinde et ungt Menneske følte
sig løftet op udenfor Jorden og kun behøvede et
fast Punkt paa Jorden for at rokke den i dens
Grundvold, saa var det Otto i dette Øjeblik.

28*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:51:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/3/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free