Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sværge Forfatningen Troskab, men undergrave
den?« spurgte Bregning.
»Saa have vi Ret til at tale et Alvorsord med
dem! Thi naar den Sum af Ideer, som lever i
et Folk, er kommen til Magt og Myndighed, har
Ingen Ret til at modsætte sig. Hvad kan væré
skjønnere og mere opløftende, end da under
Julirevolutionen Linjetropperne sloge Bajonetten af,
afskøde deres Geværer i Luften og fraterniserede
med Folket, da Officererne sænkede Kaarden og
lode Fanen hilse Folket! Men da Alt var
over-staaet, svore de frivillig Ludvig Philip Eden og
holdt den trofast — naar Folkets retfærdige Vilje
er sket, saa blive vi Alle konservativel«
»Saa gjælder Ed paany,« sagde Bregning og
tilføjede nogle Ord om Tidens Vilkaarlighed, der
unddrog sig Avtoriteten, saa at de forskjellige
subjektive Viljer stode herreløse overfor hinanden,
fornøjede over den Ensidighed, hvormed de ude1
lukkede det Billige og Fredelige.
Dalberg sagde: »I Anledning af det, De der
siger om Billighed, vil jeg lægge Dem Goethes
Ord paa Hjerte:
»Thöricht ist’s
In allen Stucken billig sein; es heiszt
Sein eigen Selbst zerstören.«
»Saavidt jeg husker,« bemærkede Schiøtt, »har
Goethe lagt de Ord, De gjør til Deres Valgsprog,
i Munden paa Tasso, da han er vred paa
Ministeren og finder en Fornøjelse i at hade ham.« -
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
