Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Det er et aabent Spørgsmaal,« svarede
Dalberg; »jeg for mit Vedkommende skal forresten
ikke være imod, at Kirken bliver adskilt fra Staten.
Men alle saadanne Spørgsmaal bør trænges tilbage
for Øjeblikket, for at ligesindede Venner kunne
vedligeholde Enigheden i det Væsenlige.«
»Ja, det Væsenlige!« svarede Gram; »der maa
jeg dog paa Fædrenes Vis tale Hjertesproget og
djærvt sige Dem, at dette Eidervæsen ikke ret vil
hue mig. Vi maa fuldstændig af med det
Gottorpske Kram og gjøre Deling der, hvor den danske
Tunge hører op; saa kunne vi sige, at vor dejlige
Have er lukket.«
»Det er smukt tænkt,« svarede Dalberg; »men
det Statsmandsmæssige nøder os til at opstille et
politisk og ikke et blot nationalt Princip. Vi
kunne ikke overse Traktaterne og diplomatiske
Forhold. Hvor Tyskland hører op, begynder
Danmark, og det er ved Eideren. Hvad Tysk der er
indenfor, kan under en konstitutionel Forbindelse
med Danmark blive revet ud af den tusindaarige
Uret, der tynger det, og igjen blive gjort dansk.
De kan endnu komme til at gaa som national og
gejstlig Missionær ind i et godt Kald. Det er en
høj og skjøn Opgave at være Missionær ....
ikke sandt, Frøken Theilmann?«
»Jo, det er meget smukt at læse om.«
Schiøtt sagde: »Her er nu to meget ærede
Theologer med højst forskjellige Meninger —
hvilken Religion er nu den rette saliggjørende?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
