Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flere Gange gik forbi os i Koncertsalen og fulgte
efter os og vedblev at gaa op og ned herudenfor?
Jeg syntes, han hilste engang.«
»Ja, det er en Musiklærer André; han har
undervist mig en ganske kort Tid for endel Aar
siden.«
»Saa? .... Naa, af hans Blikke at dømme
lader det til, at han ikke har glemt sin Elev.«
»Gud, Emilie, hvor kan Du nu være saa ....
— han havde jo ikke Øjnene fra Dig!«
»Være saa ... .? Hvad var det, Du vilde
sige? Du mente da ikke koket? .... Ja, jeg er
virkelig lidt koket; men jeg skal nok forbedre
mig,« sagde Emilie med en saa indsmigrende
Blanding af Skjelmeri og Ruelse, at Camilla faldt
hende om Halsen og leende udbrød: »Man maa
holde af Dig, Du store Skjelm! .... Vi maa
have Ham til at forbedre Dig.«
»Hvem?«
»Din Otto.«
»Ja.«
Da Emilie var gaaet ind i sit Værelse, faldt
det Camilla ind, at hin sildige Efterspørgsel var
ligesom en Efterskrift, der jo har Ord for at være
Damebreves egenlige Indhold. Hun huskede paa,
at hendes Fader engang havde talt om en morsom
Anbefaling, som Ferdinand André havde forlangt
af ham til Agent Theilmann, men kort efter havde
han igjen set André paa Kjøbenhavns Gader.
Hun bragte dette i Forbindelse med Emilies
underlige Spørgsmaal: Hvem ? og troede i Hast at have
3**
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
