Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Giver Bogen ogsaa Damen Anvisning til at
elske en Mand?«
»Ja, der staar: »Kvinden skal ære sin Elskede
som en Gud; naar hun elsker en Mand, behøver
hun intet Andet til at blive salig . . . .« De ser
altsaa, hvor let De har ved at blive salig.«
»Vil De laane mig den Bog, Hr. Schiøtt?«
»Har De isinde at gjøre Brug af den?« spurgte
han i en dæmpet Tone, hvori de lykkeligste
For-haabninger bævede.
»Maaske.«
Hun havde slaaet Øjnene ned, og han vovede
knap at aande.
»Gud, hvor Camilla er bleg!« udbrød Emilie,
da Camilla pludselig vendte Hovedet imod dem.
Medens de havde talt om Regnbuen og
dernæst vendt Opmærksomheden til indiske Sagn og
den vise Manu, havde Camilla ved Milners Side
set ud over Vandet. Der laa en varm Damp
som en let Taage over Sundet; ingen Vind og
ingen Bølge rørte sig; et Par Skibe vare ankrede
inde i Bugten og spejlede sig paa den
matglin-sende Flade. Man hørte en Hund gø langt ude
paa et af Skibene; det var en underlig tiltalende
Lyd af Huslighed og Hygge. En Fiskerbaad kom
langsomt roende; dens røde Sejl hang slapt, de
tunge Aarer gave en dump Lyd; men længere
ude hørte man et Dampskibs Brusen, som en
mægtig Fugls Vingeslag.
Camilla sagde efter en Pavse: »I gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
