Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Hvad er det paa Dansk, Schiøtt? Jeg har
glemt mit Latin.«
»Det er paa Dansk de berømte Ord: »Du
kannst Dich fassen, Du kannst entsagen, den
schweren Schritt an der Hand der Nothwendigkeit
heldenmässig gehen.«
»De tager fejl, Schiøtt, Hald og Frøken
Sander have været hemmelig forlovede i lang Tid,
og jeg har vidst det.«
Han sagde det saa overbevisende, at Schiøtt
troede ham og blev ganske beskæmmet.
Helzen kom og indbød dem til et Gilde
samme Dags Aften i Charlottenlund — der kom
nogle unge Forfattere og anden Ungdom, sagde
han — og Schiøtt lod ikke Sorgen anfægte sig
saa meget, at han skulde have afslaaet denne
Indbydelse. Men da Aftenen var kommen, da han
endnu var saa nær ved Noget, han virkelig fandt
skjønt, vilde Ironien ikke med sædvanlig
Beredvillighed slaa Bro mellem Ideal og Natur, og
første Gang siden umindelige Tider var Schiøtts
Stemning lidt trykket; han stod tilbage for Helzen
i livsglad Sikkerhed, især da Helzen var Gjenstand
for agtelsesfuld, næsten smigrende Hyldest. Han
havde Magt, en Magt, som Schiøtt saa paa med
stille Ironi, men tynget af Tanken om Emilie.
Imidlertid var man paa Cottagen beskæftiget
med de behagelige Realiteter, hvormed det
lovbundne Liv forskjønnes. Agenten tog Bregning
tilside og sagde til ham: »Ser Du nu, Præst,
egenlig Medgift giver jeg ikke. Emilies Søstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
