Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han kunnet forberede sig paa Dagen og gjøre
Anstalt til et stort Festmaaltid hjemme hos sig.
Der manglede kun Gjæster; men dem indbød
han i Synagogen. Han henvendte sig først, med
Angst og Ydmyghed i Hjertet, til hin anselige,
rige Mand og bad ham om den Ære o. s. v. Den
anselige Mand besluttede, eftersom Indbydelsen
kom i Synagogen, at gjøre en Gud velbehagelig
Gjerning og nedlade sig; han svarede med sin
dybe Gutturalstemme: »Jo; hvorfor ikke? For
en Gangs Skyld. Jeg vil komme.« Andre
svarede paa mere dannet Maade Ja, atter Andre
undskyldte sig. Levi indbød ogsaa et Par
Fattigere, gamle Bekjendte. En af dem havde nøje
givet Agt paa, hvem han først indbød, og
svarede: »Jeg er for simpel til Jert ny Kompagni.
Lige Børn lege bedst.« Der var for Simon en
grum Ironi i de sidste Ord, og mod Sædvane
havde han ikke et Ord rede til Svar.
Selskabet begav sig hjem til ham, og
egenlig gik Alt meget ordenligt, undtagen for Simon.
Han kunde atter og atter sige sig selv: »Jeg er
en Mand paa tohundredetusinde Daler«; men han
var ikke istand til at skyde sig selv personlig i
Vejret og udføre en Værts Rolle med Frihed.
Han vidste, at Værten vel er den Ringeste i sin
Stue, men dog tillige den Første, at han skal
hædre den mest ansete Gjæst paa den rette Maade,
o. s. v. Men hvergang han med en Værts Ret
vilde nærme sig hin anselige Mand, følte han sig
som i Skyggen af et Taarn, der ragede op over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
