- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Ottende bind: Smaa Fortællinger, I.-IX. /
30

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

indbyde den Værdigste eller Fornemste til at sige
Bønnen for, selv sagde den. Medens han med
alle ydre Tegn paa Devotion, med lukkede Øjne
og gyngende Overkrop, fremsagde Bønnen, huskede
han sin Fejl, fortrød den, men var dog paa en
Maade tilfreds med den, af Trods og Vrede,
tænkte paa sin Rigdom, fandt den utilstrækkelig,
var ulykkelig.

Da det Hele var forbi og Gjæsterne vare
gaaede, sagde Simon Levi efter en lang Tavshed
til sin Søster: »Na, en Gang er ingen Gang!
En Gang har jeg været meschugge*).« Efter ny,
lang Tavshed tilføjede han med den besynderlige
jødiske Selvironi: »Hør, Gidel, ved Du hvad?
Jeg forstaar det ikke. Man siger jo, at Lykken
er en Nekeivo**). Nu, hun skal være velkommen!
Men hvad vilde hun hos mig? Jeg forstaar det
ikke. Hvorfor gik hun ikke heller til en ung,
smuk Mand? Kan Du forklare mig det?«

Gidel svarede: »Vil Du vide det, Simon?«

»Om jeg vil vide det! Hvorfor spør man?
Kan Du svare?«

»Fordi en ung Mand maaske vilde beholde
Alting selv; men Du kan give unge Mænd.«

»Um!« sagde Simon og kom pludselig
tilbage i en Tankeretning, der slet ikke var ham
behagelig.

*) Gal. — Men der er noget uoversætteligt Komisk i
Ordet meschugge.

**) Kvinde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:53:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/8/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free