Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den gamle Overtro! Men jeg er Monist, Hr.
Levi.«
»Uden Fortrydelse, Hr. Ibald, hvad er
Monist?«
»Det er den Oplyste, som kun antager en
Enhed, en eneste Verden — — men det falder
mig ind, Hr. Levi, Deres Nation tror jo paa to?«
»Jo, Hr. Ibald, Jakob gik ind til sine Faedre,
og der staar skrevet, at de Fromme skulle mødes
i Paradis. Naar det behager Gud, den Almægtige,
skal jeg mødes der med min Søster.«
»Der er endnu Tro udi Israel!« raabte Ibald.
»De er Romantiker, Hr. Levi! Men darum keine
Feindschaft nicht, som Tysken siger.«
»Nej, darum keine Feindschaft,« svarede
Levi og modtog Ibalds fremrakte Haand.
I dette Øjeblik kom Gidel ind, og den
gamle Jomfrus stille, milde Personlighed virkede
sært paa Ibald. Digternaturen i ham greb en
Del af hendes og Simons Væsen og førte dem
til muligt Møde i Paradis; en anden Side af hans
Natur følte det Fremmede, Kantede ved disse
Mennesker, opfattede dem som to fordringsfulde
Pagoder.
»Nu skal Du høre,« raabte Simon, »Hr.
Ibald siger, at jeg er romantisk!«
Med et sky Blik hen over Ibald svarede
Gidel: »Du er et godt Menneske, Simon; det er
bedre.«
»Det falder mig ind,« sagde Ibald, »det var
godt, jeg huskede det: Hos Dem, Hr. Levi, kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
