Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blandede sig et Ønske om, at han aldrig havde
set Synet i Skoven.
I næste Øjeblik var han ved Stedet, men
kjendte det knap igjen. Det var det samme Sted,
samme Græs, samme Kreds af Bøgetræer; men
alligevel var den Forskjel forsvunden, som havde
skilt Stedet fra andre aabne, runde Pletter i
en Skov, og endskjønt det var ham umuligt at
finde nogen enkelt Ting, der ikke var i den
gamle Orden, fornam han dog, at der var
lige-saa Meget borte som af et Menneske, der havde
udaandet.
»Saa er Alt forbi her!« sagde han med en
Blanding af Smerte og Glæde og vendte om for
at ride til Hende. Men altsom han nærmede
sig, steg Angsten for hint Dulgte, og paa sanime
Tid rejste sig i hans Sjæl en fortvivlende Sorg
over at skulle for bestandig have tabt det skjønne
og store Syn og at skulle have jaget de elskelige
Væsner i Landflygtighed. Det syntes ham den
højeste Pligt, med ny Længsel og Troskab at
vende om og kalde dem tilbage, og saa vendte
han om, i een stærk heftig Higen — indtil
hans Erindring med Et foer tilbage til Hende,
gjensaa hendes Billede og hendes Smil med en
saadan stigende Vemod, at det forekom ham,
som om den Lyksalighed, han nu vendte Ryggen
til, maatte forbarme sig over ham og møde ham
undervejs til Skoven og sige ham, at Hun og
Skoven vare Et.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
