Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sens. — Den Person, som var kommen ud,
svarede: »Der er fem endnu«, og den Stemme
tilhørte Jochum Ras. — »Skal a it hente en
endnu?« spurgte Jochum dæmpet. — »Nej, der
kan it med Tryghed være mere mellem Tørven,
og Kjøbmanden vil jo heller it have mere énd
een ad Gangen. Luk nu godt igjen.«
De to gik bort med deres Byrde, og
Mortensen blev tilbage med en klar Forestilling om,
hvad han havde været Vidne til. Fra et Skib,
som en Tid tilbage var strandet, var der blevet
noget Gods »tilovers«, og man gjemte det her,
til man lidt efter lidt kunde faa det afsat. Men
Mortensen var ikke den Mand, som vilde gaa
bort med halv Besked. Trods Nattens Fugtighed
og Kulde blev han paa Stedet til Daggry for at
tage Kjendingsmærker, og havde han kunnet
tvivle om, at det var en Tvistballe, man havde
bragt ud af Højen, saa kom den fulde Bestyrkelse
ved Morgenskjæret; thi Ballen havde været
beskadiget, og de to Mænd vare komne til at træde
lange Trevler og Tjavser Garn ud.
Den uvilkaarlige Tilfredsstillelse, Mortensen
følte ved at være kommen i Besiddelse af en
saadan Hemmelighed, forandredes dog, allerede
inden han naaede Hjemmet, til en Følelse af
Besvær. Hvad skulde han bruge den til? Skulde
han forhindre Forlovelsen mellem Ais og Jochum ?
Men han var ingenlunde sikker paa, at Degnen,
eller i det Mindste hans Kone, vilde være saa
retfærdig at tro ham uden Bevis. Og naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
