Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 25. 22. Marts 1885 - Staal. Kjærlighed fra Landet - Pisemski, Alexis. Tusend Sjæle. Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"Nr. 21.
HJEMME OG UDE.
314
Død havde styret Huset for ham, og i mange Aar været
Anes Madmoder, stirrede forfærdet paa hende. • Hvem skal
du da giftes med?s
Jo — se, ded er jo da med Jens Røgter; men Frøknen
maa inte saadan glo paa mig, for saa bli’r jeg saa benauet, og
naturligvis, hvis Pastaaren eller Frøknen har noget derimod,
saa vil jeg jo slets inte gjøre ded.«
Det er noget, vi ikke kan blande os i, og du er da
gammel nok til at vide, hvad du gjør, Ane; men jeg vil dog
som din gamle Madmoder, der mener dig det godt, snakke
lidt med dig om det. Du er en god og en skikkelig Pige,
Ane, som jeg har været rigtig tilfreds med, — naa, græd nu
ikke for det — men nu er du jo allerede godt til Aars, og
du véd da ogsaa nok selv, at du aldrig har set saadan godt
ud. Penge har du heller ingen af, saa hvor kunde Jens
Røgter falde paa at vilde have dig. Bare han ikke driver
Gjæk med dig, Ane, det er du for god til, og saadan noget
har jeg hort om før,- og den skikkelige Frøkens Øjne fyldtes
med Taarer.
Aa, for den Sags Skyld, Frøken, har Jens da inte noget
at lade mig høre; jeg tror da nok, han skulde lede længe, før
han fandt én, som vilde have ham, det grimme Spektakkel,
som drikker sig fuld hveranden Aften.«
»Og saa kan du som et fornuftigt Menneske, Ane, tænke
paa at gifte dig med ham. -.
»Jo, for ser Frøknen, nu man bli r ældre, er ded dog
altid mere anselig at hedde Madamme, og Jens tjener jo ganske
godt og har lovet at blive et skikkeligt Menneske, og naar
han nu endelig vil have mig, og, som sagt, hvis Pastaaren og
Frøknen inte har noget imod ded, saa tror jeg da nok,
jeg vil.«
Fortæl mig, Ane, hvordan det gik til, at Jens Røgter
kunde komme paa de Tanker.
"Ja — jo — ded er jo for saadan en farlig dejlig Vests
Skyld, som jeg har efter min salig Fader, og som Jens har
faaet saadan svær Lyst paa. Se, ded var jo den Gang, den
gamle døde, at Huset og alt det andet Skraml blev solgt, og
alle vi ni Søskende delte hele Klatten. Et Par Skilling blev
der saa til hver, men ded var inte mange. Jeg var den ældste,
og derfor tog jeg vor Fa’ers Stadsvest, den var inte solgt, for
den skulde gaa i Arv til en af os. Den er saadan med røde
og blaa Striber, og saa ser Knapperne grangivelig ud, som de
er af Sølv. Nu har Vesten ligget paa Kistebunden i saa
mange Herrens Aar, og jeg tænkte inte mere paa den; men
saa en Aften i Høsten kommer vi nede i Borgerstuen til at
tale om Skovfogedens fine, ny Klæder, og saa kommer jeg
saadan uforvarende til at sige: »Nej, saa skulde I se til Vest,
som jeg har efter min salig Faer,, og saa blev de jo alle saa
forhippede paa at se den, saa jeg maatte over og hente den.
De blev jo alle ganske væk i den, og jeg saå jo nok, hvordan
Jens’ Øjne gnistrede, og hvor han havde travlt med at føie paa
Tøjet, — for den er af saadan noget dejligt tykt Tøj, skal jeg
sige Frøknen, — og hvor han gned paa Knapperne for at faa
dem rigtig til at skinne, og jeg kunde jo nok mærke, han var
farlig forgabet i den. Da der saa er gaaet saadan en Uges
Tid, spor Jens mig, om han kan faa Lov at se paa Vesten
endnu en Gang. Jo, ded kan han jo nok, og saa vender
og drejer han den og holder den op mod Lyset for at se, om
Møllene inte var gaaet i den, og saa gnider han paa
Knapperne og siger: »Monstro de dog inte skulde være af rigtig
Sø’v,« og saa spør han, om han kan faa den at kjøbe. Nej,
siger jeg, »ded kan du inte, Jens, den skiller jeg mig inte ved;
den og jeg hører sammen til min salig Dod.- Saa maatte
han jo gaa med den Besked, men helt sølle var han ved det
og gik og hang med Hovedet et Par Dage, til del gjorde mig
helt ondt for ham. »Ane,« siger han saa en Middagsstund
og slikker Hovedet ind i Vaskerhuset, hvor jeg staar i
Storvask til op over begge Øren, har Ane inte betænkt sig og
vil sælge Vesten, jeg byder hende 15 blanke Kroner for den.
Nej, Jens, siger jeg, det bliver ved, hvad jeg har sagt.
Saa klør han sig lidt bag Øret. Ane. siger han saa, vil
Ane gifie sig med mig til Majdag? — se, Ane er jo nok lidt
vel gammel, men naar jeg saa faar Vesten med, skal jeg inte
tage det saa nøje, og Ane er jo ogsaa nok den Pige, som kan
tjene lidt til Føden.« Jeg blev jo noget betuttet ved ded og
gik og spekulerede saa grulig meget paa, om jeg skulde sla’
til, og saa i Gaar gav jeg Jens Besked; men jeg var saa klog
at sige ham, at han fik inte Vesten, før vi var bleven Mand
og Kone. Saa, hvis nu Frøknen og Pastaaren inte har noget
imod det, be’r vi Pastaaren gifte os sammen første Søndag
efter Majdag.«
»Ja, Ane, det maa jeg ind og snakke med Fader om.
Gid du aldrig maa komme til at fortryde det, for det vilde
gjøre mig ondt. Jeg holder virkelig af dig; du har været
mig et trofast Tyende, og du er en brav og god Pige.
Ved disse rosende Ord brød Anes Taarer frem paa ny,
og snøftende og hulkende, med Tørklædet helt op over
Hovedet, gik hun ud af Stuen.
Tusend Sjæle.
Koman af Alexis Pisemski. {Kurt«t
Det glæder mig at se Dem, vedblev Fyrsten.
Pe’er Mikailovitsch bukkede.
Deres Durchlauchtighed har længe ikke vist Byen den
.-Ere!«
Hvad skal jeg gjøre! Hvad skal jeg gjøre! Men jeg
tænker, alt er ved det gamle her, altsaa godt og lykkeligt!.
Ja saamænd, svarede Peter Mikailovitsch, -hvad skulde
der ogsaa ske for Forandringer her? For Resten,» vedblev
han; thi nu kunde han ikke dv sig længere, er der en glædelig
Nyhed. Jeg véd ikke, om De kjender vor nye Skoleinspektør?
»Jo vist kjender jeg ham, jeg har to Drenge fra Gaarden
i Skole her, og jeg har sét ham. Han synes at være en meget
ordentlig ung Mand.«
»Han er meget dygtig,- sagde Peter Mikailovitsch; -og
nu har han skrevet en Roman, ved hvilken han er blevet
berømt i hele Rusland..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
