Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Bab !«
, «Jeg siger-Dem, hun er retskaffen; hun vilde maaskee, som saamange
Andre, kunne bonhorc en Mand, der behagede hende; men Dens aldrig;
? lnn bar sine et ne Anskuelser . . . Ja, Ia, lee De kitn!««
. ) - 3 1
»Nnvel, jeg troer paa Mariettes Dyd; thi jeg veed, hvad Madaute
? Jourdan, ltoo hvem hun har arbeidet i flere Aar, har fortalt mig onrDercs
Gndratter.«
«Dee seer De selv.«
»Men jeg veed ogsaa, Madame Laeotnbe, at De, som har Indflydelse
vaer hende, Dem, bveiit hun er bange for sont Ild cMadcnne Jonrdan hat
betroet mig det), vilde kunne bevæge, i Nodsfald tvinge hende til at give
sit Samtykke . . . til hvad? Til sin Lykke; thi I boe jo hei« som Betlere, I
ere jo stridige at doe af Hunger. Men veed De, hvad der vil skee, hvis
hun veegrer sig? Den Lille vil rned sin sijotntellegennyttighed tidligere eller
sildigere lade sig fortolke as et eller andet slet Subjeet, en Arbeider ligesom
hun.«
»Det er muligt, men hntt vil da ikke have solgt siti Sjeel.«
,,La, la, la! Det et ei Mundsveirl Ett Dag vil hendes Elsker titaaskee
lade hende sidde, og for ikke at døe af Su·lt, vil deri Lille tilsidst bare sig ad
sont saamange Andre, det staaer jeg Dem inde sor.«
»O, det er niuligt!« — sagde den Syge med en harntfuld Stonnett —-
»Hungeren er en slet Raadgiver, naar man lider for sig og sit Bar11. Og
hvormange af disse stakkels Piger vilde ntan ikke kunne redde rned det
Guld2 der! Og skulle Marie-tie ende ligesom de, vilde det da ikke være bedre
stkar«.««
Og i nogle Øieblikke malede de forskjelligste Sindsbevcegelser sig i een
ulykkelige Kones aftcerede og sannnenskrtunpede Trak. Med Blikket ufra-
vendt stirrende paa Lonisdoreetie, syntes hutt at være et Bytte for ett heftig
indre Kamp; derpaa syntes htm at opbyde en fortvivlet Artstrcengetsik,» luk-
kede pludselig Øinene, sotn otn hun vilde unddrage sig Guldets Trylleirast,
kastede sig tilbage paa sit elendige Leie og sagde til deri Fremmede:
»Gaa, og lad mig være i Ro!«
»Hvad, Madame Lacombe, De asslaaer det?
»Ia.«
»Bestetnt?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
