Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
lig Gade. Florestast lagde ikke engang Mærke dertil, saameget glædede han
sig ved at see mig. Jeg var lykkelig og næste11 skamfuld over dette Beviis
paa hans Venskab; thi netop Contiasteti mellem os Begge vakte Opsigt.
Sai11t-Here111 bemærkede det og sagde til mig: »De Mennesker der ere taa-
belige med deres forundrede Physionomier. Hvor skal Du hen?« —— »Til
mit Contoir-« —— »Nu vel, saa kom, jeg kjører Dig derhen; desto længer
kunne vi sladdre sannnen.« — »Jeg?« — svarede jeg ham — »Med min
Parader min kastaniebrnne Frakke og mine Ankelsko — jeg skulde kjørei
Din skjoniie Eqvipage?« — Florestatt trak paa Stuldrene, tog mig under
Armen, skjød mig op i sin Vogn og kjørte med mig til mit Contoir; under-
veis tvang han mig til at love at besøge ham, og han lod mig stige af
udenfor min sprineipals Dør. Naa, kjære Fader, kati man ikke bedomme et
Menneske efter et saadattt Træk?"
«Pnh!« —s udbrod Oldingen med en ingenlunde begeistret Mine —
»Det er deri første sksvnne Jmpuls, det er det Hele; men jeg er meget mis-
troisk med alle disse Folk, som føre stor Stads-. Desuden er Du ikke i den
» tilling, at Dit kaii soge Omgang med en saa fornem Herre.’«
»Det er sandt. Men jeg maatte dog vel holde mit Løfte, at spise Fro-
kost en Søndag hos krlorestan Den vakkre Florestanl Hvad hans Lurtts
og de fortræffeli,ze Retter angik, modtog hatt mig som en fornem Herre;
men hvad den gode Modtagclse angik, var hati endnu altid min gamle Ven
og Skolrkannnerat. NogenTid efter tiltraadte han en Reise, og jeg har ikke
seet ham siden.«
»Det er mærkeligt, Louis, at Du aldrig har talt til mig om denne
Frokost.«
»Det er fandt; men veed Du, hvorfor jeg ikke gjorde det? Jeg tænkte
ved mig selv: Miil stakkels gode Fader, som elsker mig saa »høit, vil i sin
ængstelige Bekymring maaskee bilde sig ind, at Synet af Florestans Luxus
var istand til at sætte mig Flnee i —skovedet og vække Misforfornoielse hos
mig over vor beskedne Stilling; allerede Formodningen derom vilde være
en Kammer for min gode Fader: jeg vil altsaa fortie, at jeg eengang i mit
Liv har nydt en fardanapalsk, lucnllifk Frokost.’«
»Min kjære brave Søn!« — sagde Oldingen bevæget — »Jeg ind-
seer og soler det Smukke iDin Opførsel, og den rører mig dybt! det er
mig et nyt Beviis gaa Dit gode og ædle Hjerte. Men hor En mig . . . .
Millionairen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
