Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Madame,« — faldt Louis hurtig ind, — »berolige Dem. Just idag
har jeg gjort enOpdagelse, som jeg aldrig havde ventet at gjore. AfGrunde,
som jeg maa agte, skjulte min Fader hidtil for mig, at han er riig, meget
kllt .«
3 Mariette saae ved denne uvented—e Efterretning paa Louis med langt
større Forbauselse end Glæde, hvorpita hun sagde til sin Gudmoder:
»Som Du seer, Gudmoder, har Du nu ikke mere at befrygte.««
»Ha, ha, ha!« — raabte Madaitie Laeoinbe med spottende Latter; ——
»saa Du skulde troe paa Sligt! . . .«
»Men, min Gudtuoder . . .«
,JndieerDu da ikke, at haii har opfundet denne Løgn, for at ieg skulde
give mit Minde til Dit Gifterniaal?«
»Mada1ne, ieiz svaerger Dem . . .«
»Jeg siger Dem, at Alt dette er Bedrageri,« — raabte Madame La-
combez — »er De riig, saa forlanger De ikke mere Mariette· Gaae dog!
Skiilde maaskee en riig Mands Sole vcere taabelig nok til at gifte sig med
en stakkels Sypige, sont hverkeii kan læse eller skrive!’«
Uden just at dele fin Gndmoders Tvivl, saae dog Mariette ved Tan-
ken om Louis’s nye Rigdom med ængstelig og bedrovetYJisine paa ham. Den
unge Mand forstod dette Bliks Betydning og begyndte igjen:
»De tager feil, Madame Laeoinbe. Cn riig Mands Søn holder det
Ord, som hait har givet, medens han var fattig, naar hans Livs Lykke er
forbunden med dette Ord.«
»Vah! det klinger jo meget smukt«, —afbrod ham den Syge i en mis-
troisk og ærgerlig Toile. —- »Hvad enten De nu er riig eller fattig, saa faaer
De ikke Y)ie«riette, naar De ikke sikkrer tnig mit Ophold, saalaitge jeg lever.
Jeg forlanger ikke meget: fer hundrede Fraiics aarlig; men de maae for
Contracten deponeres i rede Penge hos en sikker Notarius«
»Ak! min Gudmoderl«« —— sagde Mai-lette, som ei lcenger kunde holde
sine Taarer tilbage, — »at veere saa mistroisk mod Louisl««
« »Ak! ja!« —— raabte den ulykkelige Skabning, — »mau stoler og sto-
ler paa Folk, og en skioti Dag er man beftjaalet! Jeg kjender det. Jfor-
veieit lover man Alt, hvad der forlanges, men man bliver snart kjed af den
gamle Syge og sender hende til Hospitalet! Men saalænge jeg var hos
Mariette, behøvede jeg ikke at frygte for at komme til at ligge paa Gaden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
