Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit Navn; men dog vil jeg ikke lade min Skal forsvinde med mig for at
straffe de Paagjældende! — Ak! troe mig, Beviis-, Gjerriglieden er en stærk,
en stor Lidenskab, og Intet, fom er stærkt og stort, kan vaere unyttige Den
gode Gud veed, hvad ha11 gjør-. Da han begavede deGierrsige med en utro-
lig Villiekrast, laa skete det kun for derved at opfylde et eller andet hemme-
—«
lighedksfuldt Leietneid Enhver Kraft har og maa have sin Anvendelse, en-
hver rigtig benyttet Lidenskab maa kunne frembringe en fortræffelig Virkning.
Teetik Dig sor C1«e1l1vel en Gjer1·ig som en Stats Finantsminister. Han
vilde medbringe lsiin llboielighed i Vestyrelsen og Anvendelsen as de offent-
lige Penge-, som netop charakteriierer Gjerrigheden. Haii vilde gjorellndew
veerier. I Modsætning til FinantsministerenFouquet (sigerSaint-Sitiio11)
var Hr. Coldert trods siii store Formue overordentlig sparsonnnelig i sit
Privatliv. Fouquet odelagde som bekjendt Frankrigs Finantser aldeles og
aldrig vare de derimod i eii ntere blomstrende Zorsatning end- rinder Colbert.
Uden denne gjerrike Minister vilde Lndsrig den Fjortendes Ødselhed have
vceret unnilia» og eti Masse Vidnndere afPragt, Kunst og Poesie vilde saa-
ledes aldrig vare komne soe Dagens Lys. Du seer saaledes, at Alt staaer
i en inderlig Forbindelse-. Enhver Aarsag lsar siir Virkning Ludvig deri
Fjorteiides Ldselhed var en Folge as Colverts Gjerrighed.«
»Florestan,« — svarede LouiS liedrovet, — »medendz denne store Konge,
hvis Erindritth jeg altid afskyer-, odelagde Lamdet ved sin overmodige Od-
selhed, levede det as Statter trykkede Folk i en frogtelig Traldoiii for at til-
fredsstille Ludvig den Fjortendes skamlose Pragtsoge, haiis Maitresier og
Bastardcr . . . . Hvilken Elendighed hersker ikke endnu i vore Dage! Ak!
dersom Dit for Exempel kjendte Mariettes Liv saaledes sont jeg! Stakkels
Barn, som dog arbeider saa flittig! Synet as en saa skrækkelig Mangel vilde
ovsylde Dig saavelsom mig med- vittre Folelie1·.–
»Det er sandt, ineti det er nu engang saaledes. Jeg er nn Menneske-
veti paa min Maade-. Jeg tager Onistaendighederne, soni de ere, og da jeg
ikke veed, hvad jeg skal giore bedre, saa giver’ jeg gjerite min sidste Skilling
ud. Mig skal man ikke beskylde for, at jeg ikke lader Luxus florere—«« »
»Min Ven, jeg auklager ikke Dit hoiinodige Hjmez soin Sagerne nu
engang forholde sig, saa vder dog deri, der bruger sin Formue paa en gav-
1nitd, ja endog taabelig Maade, mange Folk Arbeide-, og Arbeidet er Brø-
det, og dog roser Du deri Gjei«rige?««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
