Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
»Byd min Tante Deres Arm, min kjære Hr. Rianeourt. Jeg bar lo-
vet den sardiniske Gefandts Frue at tomme meget tidlig til hende. Hnn skal
forestille mig en af hendes Slægtninge, og De veed, atviforst maae betragte
det undersulde Hotel, dette fortryllende Pallads, hvori niati venter os, i
alle dets Enkeltheder. Det er rigtignok en besynderlig Idee en saadaii Af-
ten; men jeg tilstaaer min svage Side-, min Lidenskab for det Originale«
Med disse Ord gik den unge Kotie foran sin Tatite og Hr. Rianeourt
med lette Trin ned ad Trappen i et af de bekoennnrste Hoteller i Gaden Ri-
voli; thi den smukke Udlaending eiede endnu intet Huus i Paris.
Hertugen ledsagede denne Aften begge Damerne i siit Vogn; en For-
trolighed, hvori der ikke var nogetStoeende, da hans Forbindelse med Grev-
inde Zonialoff allerede for leenge siden var publiceret.
Efter nogle Oicsblifkea Venten i Hotelletz Forsal, saae Grevinden og
hendes Tante en uhyre stor, gnul Landaner indisotmnelig komme hen fomn
Døren, trukket af to magre Heste, paa hvilke en Kndsk med en kobberrod
Næse og i en blaae Frakke nafladelig pidskede.
Idet den unge Enke yderst overrasket faae paa Hertugen, sagde hun
til am :
h »Men . . . det er da ikke Deres Vogn?«
»Tilgiv mig, Grevinde.«
»Hoad er der da blevet af deti blaa Berliner, som dokz var forspeendt
med temmelig smukke griiae Heste, og som De igaar Morgeo stillede til vor
Dispofition?« - ,
»Da vi staae paa en saa fortrolig Fod med hinanden, niin kicere
Grevinde, kan jeg vel nok indvie Dem i denne lille huuslige Omstændig-
hed,« — svarede Hertngeii med rorende Hengivenhed —— .,For ikke at an-
strænge mine graae Heste, som have været mig meget dyre, har teg for denne
Aften leiet en Vogn. Man sparer meget paa denne Maade; thi saa kommer
man ikke til om Natten at udsætte sit kostbare Kjoretoi for noge·n Fare.«
»Deri har De fuldkommen Ret,« — skyndte Fyrstinden sig-at sige, da
hun af siti Nieees Ansigts Udtryk frygtede en ny Spot. Orm steegdersor
ogsaa rask ind i Landaueren, idet hun stottede sig paa Hr. Rkaneonrts Arm.
Derpaa bød han den unge Enke sin Haand for ligeledes at hicelpe hende ned
Jndstigningenz men denne blev et Øieblik staaende med Spidseii af eti lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
