Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
imin Kjælder. De beremteste Kokke strede om den Ære at vare i min
Tjeneste-, og deri berocnte Doctor Gasterini . · . kjender De ham, Fru
Grevinde?«
»Hoo har ilke hort Tale om den bekjendte Verdens beromteste Gour-
mand ?–
»Denne store Mand sagde og erklaerede, at hait hos mig havde spiist
ligesaa godt til Middag sem i sit Hjem . . . og denne Roes kunde bari ikke
engang give Hr. Talleyraith Taffel. Ak! Deres Naade, hvilket skjontLiv,
faa fuldkomment ozz saa storartet! og Damerne! Ak! Darnerne!"
»Min Herre . .
»F·rygt ikke, Deres Naade, jeg vil kun tale om Damerne sotn Kunst-
gienstande. Men, oprigtizz talt, gives der et mere henrivende Paaskud for
Pragtlysten? Det er saa smutt at udsmykke Alt og omgive det med Kunstens
Frembringelsen Thi Luxus tilhor«er kun Damerne. Jeg har derfor ogsaa
virkelitz deri Bevidsthed, at jexi har rnineret mig paa en hoimodig, adel og
forstandig Maade. Ietr har hver-feil en taabelig lldgist eller en slet Datid-
ling at bedreide mig! Med Sjæle11 fuld af vcerdisulde Erindringer og Fred
i Hjertet seer jeg min Formue forsvinde–
Santherenis Udtryk var sati oprigtiat, Sandheden as hans Følelser
og Lr«d lwite man saa tydelig i hentes retskafrie og elskværdikre Ansigt, at
Grevinde Zomaloff, overbeviist om Sandheden as hans Ord, svarede:
»En saadan Philosophi, min Herre, forvirrer mig i Sandhedl Og i
det Lieblit, da De giver Afkald paa et saadant Liv, horer man ikke et bittert
Ord af Deres Mund.«
»Bttterhedl efter at have nydt saa megen Glcede og saa megen Lykke?
Ak! det vilde vaere Gudsbespottelse."
«Altsaa vil Te, uden at beklage Derii, uden at udstrde et Suk, forlade
dette sdriryllende Pallads, og det just i det Øieblik, da De rar istand til at
glcede Deiri ved det?««
»Ja, hvad skal jeg gsm«e? Jeg troede mig ikke mit Fald saa nær-. Det
er neppe otte Dage siden, at min Huusliovmester viste mig min Regning,
o,1 som Deres Naade seer, hengiver jeg mig strax i min Skicebne og for-
lader dette med san megen Seierrliglted skabte Pallads ligesom en Digter—, der
har skrevet det sidste Vers as sit Digt, ligesom ett Maler, der har gjort det
sidste Penselstrog paa sit Maleri, hvilke begge dog beholde den uforgjænge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
