Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Her er i faa Ord min Historie, min elskede Søn: Jeg har i fem Aar
sovet, først for otte og fyrgetyve Timer siden er jeg vaagnet.“
„Jeg forstaaer Dem ikke?“
„Jeg befandt mig med den ulykkelige Ramon og hans Datter, da
Ulykken skete, i en af de Vogne, som blev meest medtagne. Et for mig
endnu uforklarligt Tilfælde reddede mit Liv, uagtet jeg havde knust min høire
Ankel, og Skrækken havde berøvet mig Forstanden.“
„De, min Fader?“
„Ja, jeg tabte Forstanden af Skræk... og jeg var fuldkommen
afsindig.“
„O! Min Gud!“
„Jeg blev ført langt bort fra Ulykkens Skueplads til en Læge, hvorpaa jeg,
efterat den mig tilføiede Lemlæstelse var helbredet, blev optaget i et
Galehospital i Versailles. I min Afsindighedstilstand talte jeg kun altid om
mine tabte Skatte. Omtrent fire Aar modstod min Sindsforring
ethvert Helbredelsesforsøg; men ved Lægernes omhyggelige Pleie opklaredes
min Forstand lidt efter lidt, men langsomt og med hyppige Tilbagefald.
Imidlertid gik det dog stadig fremad, og for to Dage siden, min kjære Søn,
kunde jeg forlade Hospitalet. Jeg kan ikke beskrive Dig mine Følelser, da
jeg igjen saae mig i Besiddelse af min fulde Forstand og alle mine
Erindringer. Som jeg har sagt Dig, vaagnede jeg op af en lang og dyb
Søvn, som havde varet i fem Aar. Min første Tanke, jeg maa gjøre Dig
denne ydmygende Tilstaaelse, min første Tanke var saadan, som man kunde
vente den af en Gjerrig... Hvad mon der er blevet af min Formue?
Hvorledes mon min Søn har anvendt den? Igaar, da Hospitalets Døre
første Gang aabnedes for mig, ilede jeg til min Notarius, Din
forhenværende Principal og min Ven... Du vil kunne fatte hans Forfærdelse...
Hør nu hvad han sagde til mig: „„Deres Søns første Tanke, da han
hengav sig til den almindelige Mening om Deres Død, var, at han kun vilde
betragte sig som den, der havde Deres Formue i Forvaring, indtil han
havde naaet sit sex og tredivte Aar, til hvilken Tid han først vilde disponere
over den. Han tog kun en ringe Sum til sin egen og sin Kones
Underholdning. Men sex Maaneder efter, da Deres Søn havde overstaaet en farlig
Sygdom, fik han den Tanke, at Døden kunde overraske ham, før han
havde udført, hvad han ansaae som en hellig Pligt, og han blev nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
