Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. VI.
De eksperimentelle methoder.
"203
Hvor man ikke beflitter sig paa videnskabelig nøiagtighed,
pleier man at udskille en af de bestanddele, hvoraf det
forudgaaende bestaar, og kalde den aarsag, medens de
øvrige kun faar navn af betingelser. Hvis f. eks. en
person spiser af en vis slags mad og dør som følge heraf,
vil man være tilbøielig til at sige, at nydelsen af denne
mad er aarsag til hans død. Dog behøver der ingenlunde
at være nogen stadig forbindelse mellem denne nydelse
og døden. Aarsagen kan saaledes være nydelsen af denne
mad sammen med en vis legemlig konstitution eller en
særegen helbredstilstand hos den nydende. Disse
betingelser tilsammen og ikke den enkelte betingelse er
aarsagen.
Grunden til denne fremhæven af en af betingelserne
paa de andres bekostning er en dobbelt; i ingen af
tilfældene er den videnskabelig berettiget; thi alle betingelserne
er lige uundværlige for frembringelsen af virkningen. For
det første synes en af betingelserne at staa i et nærmere
og mere umiddelbart forhold til virkningen end de øvrige.
Denne betingelse er den sidst tiltrædende. De øvrige
betingelser kan være tilstande af mere eller mindre varighed;
de kan være permanente fakta, der har eksisteret en
ubestemt tid forud for virkningen. Men selv om alle
betingelser for en virkning ligger færdige paa én nær,
indtræffer virkningen dog ikke, førend den endnu manglende
betingelse kommer til. Dennes fremkomst fuldstændiggjør
først det sammentræf af nødvendige betingelser, som
virkningen øjeblikkelig følger paa. Virkningen faar derfor
udseende af at staa i et særeget inderligt forhold til denne
betingelse, hvis indførelse er en forandring, i den forud
bestaaende tingenes tilstand.
Dog er det ingenlunde med fuld konsekvens, vi
vælger at kalde den sidst tilkomne betingelse aarsag. Hvor
talrige betingelserne for en virkning kan være, er der dog
Om J. Stuart Mills logik. IB
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
