Et stort trefags Rum, dekoreret i lyse, lette Toner i matte Limfarver; graat, rødt, grønt. Tre hvidmalede Døre med Stukornamenter over. Malede Vaaben-Insignier over de to af Dørene. En stor, aaben Kamin. Fireogtyve stivryggede Egetræs Stole langs væggene. Et Egetræs Spisebord paa Ruller. En Egetræs Buffet, hvorpaa staar en Sølvterrin, fire gammeldags Sølvtemaskiner, tre Sølvtepotter, to Sølvkaffekander og seks Sølvbægere. I Salens Hjørner høje Kandelabrer. Over Spisebordet en Lysekrone med Prismer. Høje Spejle i forgyldte Rammer mellem Vinduerne. Klare Gardiner. Rullegardiner med vore Kongeborge.
Bordet er dækket. En Kuvert for hver Ende. En Sølvspiseske, fem Sæt Sølvgafler og Knive med Sølvskaft, en Sølvdessertske, en Sølvfrugtkniv, otte Glas og en Sølvnøddeknækker ved hver Kuvert. Midt paa Bordet en Sølvopsats med Blomster.
Lysene i Kronen og Kandelabrerne er tændte. Gardinerne nedrullede. Ild i Kaminen. Kongerøgelse paa Risten.
Henriksen (i grøn Jægeruniform med Sølvstriber ned ad Benklæderne staar og kaster et sidste prøvende Blik paa Taflet. Han klør sig med Pegefingeren i Nakkeskilningen, forsigtig for ikke at bringe Uorden i Coiffuren. Han retter lidt ved den ene Serviet, der kunstfærdigt er sat op som en Svane med lang, krum Hals og halvtudspilede Vinger. Det er Kammerherrens Kuvert. Hofjægermesteren maa nøjes med en Vifte ... Saa trækker han en Lap Papir op af lommen og læser halvhøjt, idet han samtidig lader venstre Haands Pegefinger svinge fra Glassene foran den ene Kuvert til Glassene foran den anden): Sherry ... Sherry, Leoville ... Leoville, Mosel ... Mosel, Cliquot dry sec ... Cliquot dry sec, Château Olivier 1878 ... Château Olivier 1878, Madeira vieux ... Madeira vieux. - Det passer! ... Julius!
Et rødmusset, vandkæmmet Drengeansigt viser sig i Dørsprækken ind til Anretterværelset ved Siden af Kaminen.
Henriksen. Spørg Heksen dernede, om Suppen kan serveres! Jeg er færdig!
Julius (forsvinder).
Henriksen (mumlende). Det gaar nok Fanden i Vold med den Dreng! (Julius plejer nemlig til daglig at gøre Staldtjeneste). Julius!
Der lyder noget i Lighed med Hovtrin op ad en Trappe. Et Øjeblik efter styrter Julius, der ogsaa er i Jægerdragt, men uden Sølvgalloner, ind i Salen.
Henriksen. Hva' Satan er det, Du har paa Benene, Dreng?
Julius (forfærdet, idet han stikker den en Fod frem). Sko!
Henriksen. Det lyder, Gud hjælpe mig, som det var en Følhoppe, der kom! ... Hvad sa' hun om Suppen?
Julius. Den kunde godt sarveres!
Henriksen. Ta' mig min Hirschfænger! Den ligger paa Hjørnebordet i Anretterværelset.
Julius bringer Hirschfængeren, som Henriksen spænder om sig i et Lædergehæng med pletteret Spænde.
Henriksen. Saa staar Du dér ved siden af Døren! Og Du rører Dig ikke, uden naar jeg vinker! Har Du forstaaet?
Julius. Jovel, Hr. Henriksen!
Henriksen. Og saa op paa Tæerne, naar du serverer rundt.
Julius. Jovel.
Henriksen gaar hen foran et af de store Spejle; knapper alle Knapperne i sin Uniform, glatter Haaret, sætter Overskægget op og retter paa Hirschfængeren. Derpaa vender han sig, tilfreds med sit udseende.
Henriksen. Nu gaar jeg over og melder! ... Sig til Marie, at hun skal sætte Terrinen op! Og stil Dig saa paa Plads! (Ud gennem Fløjdørene til Vestibulen).
Naar Julius har raabt sin Besked ned i Køkkenet til Pigen, stiller han sig op, stram og urørlig, langs Dørkarmen ud til Anretterværelset. Hans Øjne er ganske runde af at se paa alle Lysene og alt Sølvtøjet. Han tænker ikke; han bare sveder af Benovelse og Uniform. Saadan staar han og venter.
Saa lyder der Fodtrin, Latter og Tale ude i Vestibulen. Fløjdørene slaas op, og Herskaberne kommer ind: Hofjægermesteren stor og vægtig som Goliat. Kammerherren mindre og lettere som David. Begge i Kjole. Henriksen lukker lydløst Dørene til.
Hofjægermesteren (med en indbydende Haandbevægelse mod Svanen). Prenez Plads, Kammerherre!
Man sætter sig og ødelægger øjeblikkelig Henriksens Kunstværker ved at stoppe en Flig af Servietten ned bag Flippen for at skaane Skjortebrystet. Hofjægermesteren giver Tjeneren et Vink.
Henriksen (griber et Stykke Papir og kundgør). Consommé naturel!
Kammerherren (bifaldende). Ah, der annonceres!
Hofjægermesteren. Ja, det bruger man i Kulturcentrummerne! (Consomméen serveres).
Henriksen (læser). Leoville à discretion! ... Sherry! (skænker).
Man spiser. Kammerherren lydløst. Hofjægermesteren lidt slubrende.
Hofjægermesteren (bider en Mundfuld af sit ristede Brød). Næ, hva' jeg vilde sige ... jeg vilde med Vilje ikke gøre noget stort Selskab!
Kammerherren. Nej, forstaar sig, forstaar sig!
Hofjægermesteren. Det er knapt et Aar siden, min Hustru døde ...
Kammerherren. Den kære Hofjægermesterinde!
Hofjægermesteren. Men saadan paa Tomandshaand .. med en Ven!
Kammerherren. Mais oui! Og De har heller ikke godt af, saaledes at fordybe Dem i Sorgen, min kære Hofjægermester.
Hofjægermesteren. Og saa paa vor Bryllupsdag ... vi plejede altid at se no'en hos os.
Kammerherren. Ja, paa en saadan Dag bør man ikke sidde ene!
Hofjægermesteren. Nej, Maden smager ikke ...
Kammerherren. Nej, vist saa, nej ...
Hofjægermesteren. Og saa tænkte jeg, at en god Ven og Nabo ...
Kammerherren. Ja, ja!
Hofjægermesteren. Og De har jo kendt min afdøde Hustru lige saa godt som jeg, Kammerherre ...
Kammerherren. Ja ... Deres uforglemmelige Hustru var saa god at regne mig blandt sine nærmeste Venner.
Henriksen. Ønsker Deres Højvelbaarenhed mere Suppe?
Kammerherren. Nej Tak!
Julius har paa et givet tegn af sin Forssatte rejst sig paa tæerne og er balanceret hen bag ham for at modtage de tomme Tallerkener.
Henriksen (til Hofjægermesteren). Ønsker Deres Højvelbaarenhed mere Suppe?
Hofjægermesteren (ser ud, som om han gerne vilde have mere). Næi!
Ny tallerkener sættes om.
Henriksen (annoncerer). Filet de barbue Normande! ... Mosel! (Serverer og skænker).
Hofjægermesteren (med Filet paa Gaflen). Og saa mener jeg, at dette her skal være som en Mindefest for Bessy ... Hun sad saamænd, hvor De nu sidder, vor sidste Bryllupsdag; kan De huske det, Kammerherre? De havde hende vist til Bords?
Kammerherren. Jeg havde den Ære! (Drikker af Bordvinen). En fortræffelig Leoville, kære Hofjægermester! Kunde maaske være en ubetydelig Smule mere tempereret.
Hofjægermesteren (i Harnisk). Henriksen, har De nu smølet igen! Hvor Fanden har De Deres ... Deres Sanser henne? Aldrig kan De temperere rigtig!
Henriksen tager stiv imod Reprimanden; medens Julius synker ned paa hælene af Skræk.
Hofjægermesteren. Byd rundt en gang til.
Henriksen byder rundt. Julius knækker skælvende afsted med Saucen.
Hofjægermesteren (med genvunden Ligevægt). Uden at rose mig selv, Kammerherre: det er en storartet Fisk!
Kammerherren (tørrer forsigtig lidt Sauce bort af sin ene Mundvig). Superb, superb! ... Det maa jo være en særdeles habil Kok, De har?
Hofjægermesteren. Første Klasse! Hun har lært i Hans Majestæt Kongens Køkken! Men hun forstaar sig jo kun paa den finere Madlavning. Hun skal væk til November. Jeg har hende jo fra Bessys Tid. Men hva' Fanden, jeg spiser jo ikke saadan til Hverdag! Véd De hvad: jeg sætter sgu næsten mere Pris paa Kaal og Ærter og den Slags! ... saadan en rigtig blodig Oksesteg for Eksempel, hva'?
Kammerherren. Aa ja, aa ja ...
Hofjægermesteren. Jo, véd De hvad: og fyldt med Hvidkaal og Kraasesuppe.
Kammerherren. Ja vel saa, ja, bevares ... men-n ...
Hofjægermesteren. Ser De, det var jo Bessy, der indførte det franske Køkken. Jeg har sgu ikke videre Smag for de Sager. Næ: solidt og godt ... og rigeligt! ... Henriksen skift! ... Hvordan spiser De til daglig, Kammerherre?
Kammerherren. Aa tarveligt, tarveligt! man skal ikke ekstravagere. Men jeg synes nok, en Gang imellem ....
Hofjægermesteren. Naturlig, ja! Men jeg kan jo ogsaa sagtens faa en Jomfru, der forstaar sig baade paa fint og groft. De skal s'gu ikke blive snydt næste Gang, De kommer, hæ, hæ! De behøver ikke være bange!
Kammerherren (lidt anstrengt). Hi, hi!
Hofjægermesteren. Men, saa fin-fin som i Dag bli'r det nu ikke! Jeg syntes, jeg vilde gøre mig en lille Fornøjelse, da det er vor første Bryllupsdag efter min Hustrus Død; for jeg savner hende naturligvis. Og da nu Petersen skal bort, saa mente jeg, at hun passende kunde slutte med en lille fin Diner ... Og saa tænkte jeg: Kammerherren fra Birkelund skal med, for han forstaar sig paa det, hva'?
Kammerherren. Ja, Tak, Tak, det var meget venligt af Dem, kære Hr. Hofjægermester!
Hofjægermesteren. Og saa var De jo en af Bessys gamle Venner ...
Kammerherren. Ja, jeg har jo kendt Deres Hustru førend De ...
Hofjægermesteren (kort). Ja, det har De nok ... Skaal, Kammerherre!
Kammerherren. Tak, Tak ...
Hofjægermesteren. De drikker jo ikke noget!
Kammerherren. Jo, Tak, Tak!
Hofjægermesteren. Aloyau de Boeuf á la Hongrie!
Hofjægermesteren (gnider sig i Hænderne). Ah Bøf! ... Nej, ta' det stykke dér, Kammerherre, ta' det Stykke dér, det ser saftigst ud! (Hans Højvelbaarenhed har selv udset sig et andet Stykke, som han nærer begrundet Frygt for, at Kammerherren skal sætte sig i Besiddelse af).
Der spises.
Hofjægermesteren (pludselig). Hvormeget vejer De, Kammerherre?
Kammerherren (ser op fra sin Tallerken). Hvor meget ...?
Hofjægermesteren. Ja, hvor meget tror De, De vejer?
Kammerherren. Véd det skam ikke ...
Hofjægermesteren (tager et Skøn). Aa, De kan vel ungefær veje saadan en hundrede femogtyve-tredive ... Véd De, hvad jeg vejer?
Kammerherren. Nej ...
Hofjægermesteren. Tohundrede og femoghalvfjerds trekvart. Jeg har taget fyrretyve Pund paa, siden Bessy døde. Men véd De, hvad jeg tog af, da vi var i Karlsbad?
Kammerherren. Nej ...
Hofjægermesteren. Tooghalvtredsindstyve Pund paa en Maaned.
Kammerherren. Det var meget!
Hofjægermesteren. Bessy fik mig derned, for hun troede det skulde hjælpe. Vi vilde jo gerne ha' haft en Arving, forstaar De, ellers gaar Stamhuset over til en Sidelinie; det staar i Erectionspatentet. Og nu er det jo ellers gaaet i lige Linie fra Majoren, der døde i 1684. De kan bande paa, jeg maatte trave op og ned ad Bjærgene ... Og ingen Mad!
Kammerherren. Men det hjalp ikke ...
Hofjægermesteren. Næ! Og da vi kom hjem, spiste jeg fire Æg til Frokost og Sellerier.
Kammerherren. Ah ...
Hofjægermesteren. Ja, det skal osse være godt. Og Bessy kunde det jo ikke være, for hun ha'de et Barn i første Ægteskab, véd De.
Kammerherren. Ja ...
Hofjægermesteren. Det var nu forbandet, at vi ikke fik en Søn, før hun døde. Jeg kan ligefrem somme Tider ligefrem sørge derover.
Kammerherren. Det kan jeg saa godt forstaa ... Men naar De gjorde, hvad De kunde, min kære Hofjægermester.
Hofjægermesteren. Det gjorde jeg s'gu. Den Karlbadertur kostede mig lidt over to Tusind Kroner! ... Henriksen, skift!
Henriksen (skifter og proklamerer). Asperges en branches! ... Bourgogne!
Hofjægermesteren. Lad Fadet blive staaende!
Henriksen lader Fadet blive staaende ved siden af Hofjægermesteren.
Kammerherren. Har De i Sinde at deponere Deres Kort i Overhofmarchallatet i Vinter?
Hofjægermesteren (med en Asparges i Fingrene). Næ ... jeg har jo Sorg!
Kammerherren. Ja, ja, det er sandt ja...
Hofjægermesteren (suger Asparges i sig). Og mellem os, Kammerherre, jeg passer ikke rigtig deroppe ved Hoffet! Man skal gerne kunne nogle Verdenssprog og saadan.
Kammerherren. Naa-aa...
Hofjægermesteren. Jo-o! Og det er saa Satens flovt ikke at kunne svare igen. Bessy foreskrev jo en Lærerinde herover et Par Somre, men det er dog Fandens til Hoven Verber og Skidt, man skal huske! Jeg skrev s'gu baade Stile og slog op i Ordbogen, og jeg laa og snakkede Fransk med Bessy, naar vi kom i Seng; men jeg kunde ikke huske det ... Skal vi dele de Asparges dér? ... Jo vist kan De saa! ... Nu ta'er jeg de her otte, saa ta'er De de seks; de fylder jo ikke noget! ... Henriksen, mere Smør ... Nej, se Bessy ha'de jo faaet en hel anden Opdragelse; en Datter af en Lensbaron! Jeg gik her mest sammen med Karlene og Bønderne. Og saa har vor Familie jo giftet sig saa meget ind i hinanden. Og hva' kan saadan en Pjalt Huslærer lære fra sig? ... Jeg forsikrer Dem, jeg ha'de saamænd aldrig gjort mig Tanker om Bessy, hvis der ikke ha'de været denne Skandale med hendes første Mand og Seperation og alt det! ... Naa, naturligvis, hun maatte jo være glad for at komme i Stilling igen; Ornegaard er s'gu ikke helt til at kimse a'!
Kammerherren. Nej... og saa blev hun jo Hofjægermesterinde! ... En delikat Bourgogne, min kære, fyldig som Olie!
Hofjægermesteren. Ja, den er god! ... Henriksen, skænk! ... Næi, jeg blev jo først Hofjægermester paa vor Bryllupsdag; det var hende, der ha'de Forbindelserne; jeg kender jo ikke noget til det ... Men De ha'de nok en Finger med i Spillet, Kammerherre?
Kammerherren. Aa-aa...
Hofjægermesteren. Jo, Bessy fortalte mig det senere; og det skal de ha' Tak for. Det er skidt at sidde paa en stor Gaard uden en Titel ... man er s'gu da ikke en ren Bonde, naar man har op ved hundrede Tønder Hartkorn!
Henriksen (der har skiftet). Coq des bois r“ti! ... Pomery sec!
Hofjægermesteren. Det er s'gu en Middag, der har vadsket sig, Kammerherre!
Kammerherren. Superb, superb...
Hofjægermesteren. De faar den ikke bedre hos Lensgreven paa Kvisset! ... Coq des bois r“ti: Urhane stegt! Man har da vel ikke glemt al sin Fransk! Veneur de la cour: Hofjægermester! hva'? ... Hva' hedder en Kammerherre?
Kammerherren. Chambellan...
Hofjægermesteren. Det ligner s'gu Kapellan.... hæ, hæ!
Kammerherren. Hi, hi!
Hofjægermesteren. Skaal, Kapellan Rosen... Rosenknop! hæ, hæ!
Kammerherren (stramt). Hi, hi... mig en Ære!
Hofjægermesteren forsyner sig med fire kraftige Stykker Bryst, som han skærer i ikke for smaa Mundfulde. Julius staar som en Statue ved Siden af hans Stol med Sauce og Kartofler. Saa forsyner hans Højvelbaarenhed sig ogsaa med disse Dele; maler det derpaa altsammen rundt mellem hinanden, saa at det danner et Bjærg paa hans Tallerken, og da, først da, giver han sig til at køre i Lade.
Hofjægermesteren. Saadan holder jeg mest af at faa det ... det fylder bedst.
Kammerherren. Unægteligt ...
Ogsaa Kammerherren er ivrigt beskæftiget. Men han spiser comme il faut, idet han kun skærer en liden Mundfuld af ad gangen, dypper den samvittighedsfuldt i Saucen og putter den i Munden. Han holder Gaflen i venstre haand, Kniven i højre og slipper dem aldrig. Dette er fair i "Kulturcentrummerne". Og Metoden synes ogsaa at være at anbefale, thi Hofjægermesterens Skæg og Serviet flyder med Sauce og Compot; medens Kammerherren er aldeles pletfri. Naar Hofjægermesteren har kørt det sidste Læs ind, slikker han sin Gaffel, banker paa sin Pommery sec og rejser sig.
Hofjægermesteren (højtidelig). Nu er vi ved Stegen. Maa det saa være mig tilladt at byde Dem velkommen, kære Kammerherre! Der er, siden De var her sidst, forefaldet et Dødsfald. Jeg har mistet min hustru! Men vær overbevist om, at naar som helst De vil gøre mig den Ære, skal De være velkommen.
Kammerherren har rejst sig. Man hilser ceremonielt paa hinanden, tømmer Glassene og sætter sig atter.
Hofjægermesteren (med tilbagetrængt Bevægelse). Henriksen ... byd en gang til!
Henriksen og Julius gaar rundt. Herrene udvælger sig hver to smaa Stykker Bryst.
Hofjægermesteren. Henriksen, skænk! ... Skal De til Udlandet i Vinter, Kammerherre?
Kammerherren. Ja, en Maaneds Tid eller to ved Rivieraen har jeg tænkt, og saa hjem over Paris.
Hofjægermesteren. Monaco ... har De været i Monaco?
Kammerherren. Ja.
Hofjægermesteren. Har De spillet der?
Kammerherren. Ubetydeligt!
Hofjægermesteren. Bessy og jeg var der, da vi tog fra Karlsbad. Vi var inde at se paa, de spillede. Det er voldsomme Summer, det drejer sig om!
Kammerherren. Ja-a ...
Hofjægermesteren. Vi saa' én, der tabte tyve Tusinde paa en halv Time. Jeg kan ikke forstaa, at de ikke holder op i Tide.
Kammerherren. Det er en Lidenskab.
Hofjægermesteren. Ja, det er det vel. Jeg satte to Gange fem Francs paa rødt; men de røg væk i en Snup! Saa holdt jeg s'gu op ... Det er vel alle Jordens rigeste Folk, som kommer dér?
Kammerherren. Ja, man træffer jo alle Nationer.
Hofjægermesteren. De kan vel forstaa dem alle sammen, Kammerherre?
Kammerherren. Aa nej, min kære. Jeg kan jo kun en Smule Fransk og Tysk.
Hofjægermesteren. Ja ja! ... Bessy talte godt Fransk!
Kammerherren. Ypperligt!
Hofjægermesteren. Henriksen, skift!
Kammerherren (rejser sig). Maa jeg ikke først bringe Dem min Tak, kære Hr. Hofjægermester, fordi De vilde se mig hos Dem i Dag ... fordi De af alle tænkte først paa mig! Hjertelig Tak! Og maa jeg dertil tilføje: gid den Sorg, som i dette Rundaar er gaaet hen over Deres Hus, og som netop paa denne Dag fortrinsvis maa føles, gid den i Tidens Løb maa tabe en Del af sin Bitterhed og opløse sig i den milde Vemod, der læger mere end den saarer! ... Hr. Hofjægermester...
Hofjægermesteren (der har rejst sig). Tak, Kammerherre. Tak, Tak! (Man tømmer Glassene og sætter sig). Saa kan De godt skifte, Henriksen! ... (Bevæget): Ja, var det ikke underligt, Kammerherre, for Bessy og jeg ha'de jo gældet os saa meget til at faa hele Huset i komplet Stand? Hvert Foraar saa tog vi et værelse; og nu var der ikke uden Riddersalen og Gæsteværelset tilbage ... Det er sandt: De bli'er her vel i Nat?
Kammerherren. Ja Tak!
Hofjægermesteren. ... og saa skulde hun saadan gaa hen og falde fra i sin fulde ... i sin fulde Manddomskraft!
Henriksen (dæmpet). Fromages et Beurre! Château Olivier 1878.
Kammerherren. Ja... vi rammes jo ofte, naar vi mindst er belavet derpaa! ... Hvor gammel var Deres Hustru?
Hofjægermesteren. Toogtredive...
Kammerherren. Ak ja ...
Hofjægermesteren. Roquefort?
Kammerherren. Tak, jeg foretrækker denne Steppeost!
Hofjægermesteren. Jo, se Spisesalen her blev vi jo først færdig med. Men vi kunde ikke tænke os, hvad vil skulde la' sætte i Felterne over Dørene. Men da saa Bessy var død, fandt jeg paa at la' vore Vaaben male der. Kan De se, deroppe er Bardenheimernes og der er v. Qualernes ...
Kammerherren. Fortræffeligt!
Hofjægermesteren. Og saa derhenne over den tredje, er der jo ogsaa plads til et Vaaben, hvis jeg skulde gifte mig igen ... Saa bli'er jeg først den anden Bardenheim, der har haft to Koner, efter Majoren!
Kammerherren. Ah ...
Hofjægermesteren. Ja.
Kammerherren (spøgefuld). To legitime Koner, c'est à dire!
Hofjægermesteren (ligeledes spøgefuld). Naa, naa, Kammerherre, pas vous même.
Kammerherren (skælmsk). Hi, hi!
Hofjægermesteren (pludselig stødt). Da har jeg s'gu da ikke rørt ved Fruentimmer, siden Bessy døde! ... Hva' synes De om den Château?
Kammerherren. Fortrinlig! ... Hvor har De den fra?
Hofjægermesteren. Det var noget, jeg faldt over, sidst jeg var i Aalborg.
Kammerherren. Hos Braun?
Hofjægermesteren. Ja... kender De den?
Kammerherren. Nej, men man kan undertiden finde ypperlige Ting hos Braun, naar han vil frem med dem.
Hofjægermesteren. Ja, han er en Sporhund! ... Henriksen, skænk Château! ... En Kiks til? ... Nu maa De s'gu drikke, Kammerherre!
Kammerherren. Ja-a, Tak, Tak! det smager fortræffeligt!
Pause.
Hofjægermesteren. Hør, sig mig, kender De noget til Pigerne i Paris.
Kammerherren (løfter smilende paa Skuldrene). Man løber jo paa dem ...
Hofjægermesteren. Det skal være no'en Satans flotte Fruentimmer ... og lidenskabelige!
Kammerherren. Ah, mais oui! feu vivant tout simplement.
Hofjægermesteren. Hva'?
Kammerherren. Lutter Glød, Ild ... at røre ved som Strygejern!
Hofjægermesteren. Hæ, hæ! ... ja, jeg har nok hørt det! Jeg var der jo i Forfjor med Bessy; men naar man rejser med Kone ... Vi saa dem jo køre i Toiletter ude i Bourgogne Skoven ... og sikke Heste! Saadanne Piger er vel dyre?
Kammerherren. Et halvthundrede Francs ...
Hofjægermesteren. Føj for Satan! Men det er vel ogsaa mest Prinser og Hertuger, der ta'er dem?
Kammerherren. Ja ... og Shahen af Persien siger man.
Hofjægermesteren. Saa-aa? Forskriver han dem?
Kammerherren. Nei-hi! men naar han er i Paris.
Hofjægermesteren. Ja-a ... Shahen har jo Penge nok!
Henriksen. Glaces variées! ... Madeira vieux!
Man forsyner sig.
Hofjægermesteren. Hvordan syntes De om Mikkelsen, Kammerherre?
Kammerherren. Mikkelsen ... ?
Hofjægermesteren. Ja, Præsten De fik herfra?
Kammerherren. Naa-aa, jo-o ... jo jeg har talt med ham et Par Gange; det er vist en meget habil Mand.
Hofjægermesteren. Ja, saadan at tale med, naar man møder ham, saa kan han jo være meget behagelig! men det er svært saa han dundrer, naar han er paa Stolen.
Kammerherren. Tja-a, c'est son métier!
Hofjægermesteren. Hva'?
Kammerherren. Det er nu hans Levevej, min kære Hofjægermester.
Hofjægermesteren (arrig). Det er svært, saa De blærer Dem med Fransken, Kammerherre! Er det fordi De véd, at jeg ikke kan noget?
Kammerherren. Pardon ... undskyld ... undsk...
Hofjægermesteren. Og saa er han ligefrem somme Tider ligefrem uforskammet! Vi ha'de han her engang sammen med nogle andre af Sognets Folk. Det var s'gu meget tarveligt! Suppe, Fisk, Steg og Kage og en to-tre Slags Vin. Men sidder han saa ikke og la'r Henriksen servere Vand for sig ... Kan De huske det, Henriksen? (Henriksen bukker og smiler overbærende ved Tanken). Hva' Fanden, han kunde jo vide i Forvejen, at naar han kom her, fik han ikke Hvidtøl! saa kunde han jo blive borte.
Kammerherren. Naturligvis!
Hofjægermesteren. Jamen nu skal De høre! Da jeg saa byder Velbekomme, og vi staar fra Bordet - vi kunde vel ikke ha' sat der mere end halvanden Time - saa gaar han hen til Bessy og si'er Tak for Mad; og saa si'er han: Det var i Sandhed et Par vel anbragte Timer, Frue ...
Kammerherren. Tølper!
Hofjægermesteren. Ja ... hva' ... ikke? Men véd De saa, hvad Bessy gør?
Kammerherren. Nej?
Hofjægermesteren. Hun vender sig om til Henriksen og si'er: Vil De beordre Pastorens Vogn frem! ... Hva'?
Kammerherren. Ja, ja! den kære Hofjægermesterinde havde megen esprit ... megen esprit!
Hofjægermesteren. Det var godt sagt, hva'?
Kammerherren. Superb riposteret! ... Og kørte Hyrden saa hjem?
Hofjægermesteren. Ja, Gu' kørte han hjem! Bessy sagde til ham, at vi paa ingen Maade ville øde hans kostbare Tid, hæ! den Præstetamp! at være uforskammet over for Folk, der viser ham Venlighed! ... og helt umotiveret!
Kammerherren. Bevares vel ja, han havde ærlig fortjent sin Næse!
Hofjægermesteren. Ja; og saa gik han altid her og generede mig med Haandklæderne!
Kammerherren. Haandklæderne?
Hofjægermesteren. Ja, til Kirken; jeg er Kirkeejer. Og saa kasserede han Lysestumper, der Gud hjælpe mig kunde ha' brændt til over tred've Altergange endnu! Og jeg kunde jo ikke bruge dem, de var for tykke til Lygterne. Men saa fandt Bessy da Gudskelov paa at anvende dem inde paa Klosettet ... Næi, det var en Krakiler! Og saadan er de alle sammen, disse Missionsfolk; men der maa ogsaa snart indtræde en Erection!
Hofjægermesteren. Fruits de saison!
Hofjægermesteren. Skænk Madeira rundt osse, Henriksen! ... (Til Kammerherren). Skal vi dele en Grev Moltke?
Kammerherren. Ja gerne ...
Hofjægermesteren. Ta' Nødder! ... Nej lad blot Skaalen staa, Henriksen! ... Har De mange Nødder i Deres Skov, Kammerherre?
Kammerherren. Aa jo; men de bliver revet af som umodne.
Hofjægermesteren. Ja, de Satans Unger! det begyndte de ogsaa paa her; men saa gav jeg Forvalteren Ordre til at tærske dem godt igennem, naar han traf nogen. Det gjorde han et Par Gange, og det hjalp. Her forgangen Aar plukkede vi s'gu to Tønder! ... Bessy og jeg spiste altid Nødder om Vinterafterne. Det er saa rart at slaa Tiden ihjel med.
Kammerherren. Ja... Prøv at dyppe Kernerne i Madeiraen, Hofjægermester; det giver dem en særdeles pikant Smag.
Hofjægermesteren (prøver). Ja, det har De s'gu Ret i! Det var Satans, at Bessy ikke fik lært det! ... Skænk Madeira, Henriksen! ... Er der tændt?
Henriksen (skænker). Javel, Deres Velbaarenhed! i Kontoret og i begge Salonerne...
Hofjægermesteren. Henriksen...
Hofjægermesteren. Hr. Hofjægermester...
Hofjægermesteren. Hør, Henriksen, bring Skaalerne ind, og tænd saa ogsaa i den afdøde Hofjægermesterindes Bodoar! ... (Til Kammerherren). Det er jo en Mindefest!
Kammerherren (nikker solent).
Hofjægermesteren. Og Henriksen, i den afdøde Hofjægermesterindes Toiletværelse ... i Toiletværelset ogsaa!
Henriksen. Jovel, Deres Højvelbaarenhed!
Hofjægermesteren. Og lad os saa faa en Flaske (ser spørgende paa Kammerherren). Pommery sec? (Kammerherren nikker). ... en Flaske Pommery sec serveret derinde!
Henriksen. I Toiletværelset, Deres Højvelbaarenhed?
Hofjægermesteren. Nej, i Bodoaret!
Hofjægermesteren. Jovel, Hr. Hofjægermester!
Hofjægermesteren. Men servér først Skaalerne!
Hofjægermesteren. Javel, Deres Højvelbaarenhed!
Bringer to Skaale med lunkent Pebermyntevand. Stiller en ved hver Kurvet og forlader derpaa Spisesalen.
Julius sveder Tran af Rædsel over at være ladet ene tilbage med de to høje Herrer.
Hofjægermesteren (tager en ny Serie Nødder). Min afdøde Hustru satte megen Pris paa Pommery sec; derfor vilde jeg helst ha', at vi skulde tømme et Glas af den derinde.
Kammerherren. Jeg ærer Deres Pietetsfølelse, min kære Hofjægermester...
Hofjægermesteren. Vi drak altid Pommery Juleaften og Hans Majestæts Fødselsdag ... Skal vi spille Filippine, Kammerherre?
Kammerherren. Ah, De har ogsaa faaet en med to Kerner! jeg har faaet en tre-fire Stykker.
Hofjægermesteren. Ja, der plejer gerne at være to Kerner i Nødderne her paa Gaarden! ... Skal vi prøve en Filippine?
Kammerherren. Med Fornøjelse! Til hvornaar?
Hofjægermesteren. Til vi ses i København... De kommer vel ind til Terminen.
Kammerherren. Med Guds Hjælp ...
Hofjægermesteren. Og den, der taber, skal gi' en bon Middag paa d'Angleterre!
Kammerherren. Det er en Aftale!
Hofjægermesteren. Men vi vil ingen andre ha' med. Man har mere udbytte af Maden, naar man sidder to alene; man faar den mere saadan successive! ... Og saa gaar vi ud sammen bag efter! De er vel godt kendt som Ungkarl?
Kammerherren. Aa ja ... men de er jo lidt pauvres, ces petites dames danoises.
Hofjægermesteren. Skidt, det er s'gu da altid bedre end ingenting! ... Men vi gaar inkognito, Kammerherre! Jeg har saa meget af Bessys Slægt i København.
Kammerherren (tørrer sine Fingerspidser). De er jo en fri Mand nu!
Hofjægermesteren (gurgler sig som en Difteritispatient og spytter ud). Ja vel saa; men man har jo da Forpligtelser!
Henriksen (kommer tilbage). Der er tændt, Deres Højvelbaarenhed!
Hofjægermesteren. Skænk Maderia rundt, Henriksen! (Henriksen skænker). Ja, saa velbekomme, Kammerherre!
Kammerherren. Velbekomme, kære Hofjægermester! ... en excellent Diner!
De rejser sig begge.
Hofjægermesteren. Ja, det var ogsaa en god Middag! Kan De gøre mig den efter? hæ!
Kammerherren. Vanskeligt, vanskeligt! Hi, hi!
Hofjægermesteren. Kæ, hæ! (Til Henriksen). Er Pommeryen inde i Bodoaret?
Henriksen. Ja, Deres Højvelbaarenhed!
Hofjægermesteren. Og Kaffen?
Henriksen. Er serveret i Kontoret, Hr. Hofjægermester!
Hofjægermesteren. Paa Spritkedlen?
Henriksen. Javel, Deres Højvelbaarenhed!
Hofjægermesteren. Luk saa Dørene op!
Henriksen slaar Fløjdørene til Vestibulen paa vid Gab og følger Kammerherren og Hofjægermesteren, der vandrer bort under det v. Bardenhelmske Vaaben; et anstukket Oksehoved i himmelblaaet Felt over en lueforgyldt Strassburger Leverpostej, garneret af Venushaar.
Julius bliver i sin Ensomhed Menneske igen og sætter sig ved et
rask coup de main i Besiddelse af to Pærer og en Haandfuld Nødder.
