Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—4—
ning. Ved det første forstaar man bare det egentlige Kina, ved det
andet Kan med alle dets tilhørende Bilande. Disse sidste er:
Mongoliet, Manschuriet, Øst-Turkestan, Dfchungariet og Tibet. De
er tilsammen næsten dobbelt saa store som det egentlige Kina, men
meget tyndere befolketks Tidligere ansaa man ogsaa Halvøen Korea
og betydelige Dele af Bagindien for. et Slags Vasalstater til Kinaz
men dette Forhold synes nu at være omtrent ophørt. Kinas Jnd-
slydelsfe over dem har nok forresten aldrig været synderlig stor.
Vi vil her se ganske bort fra disse Bilande og holde os til det
egentlige Kina, da det er der, vi kommer til at missionære, ligesom
det jo ogsaa er dette, som kan gjøre Regning paa at faa en indfly-
delsesrig Fremtid, medens hine tørre, ørkenagtige Bilande med sin
tynde Befolkning vel neppe kommer til nogensinde at spille nogen
større Rolle i Menneskeslægtens Historie.
Det egentlige Kan er omtrent 12 Gange saa stort som Norge,
men har mindst 150 Gange saa mange Jndbyggere, nemlig omtrent
350 Millioner, medens jo vort Land, som bekjendt, bare har lidt
over 2. -
Kan ligger paa en meget sydligere Bredde end vort Land og
har saaledes ogsaa et varmere Klima. Dog er Forskjellen ikke saa
stor, som man skulde vente. Det ligger mellem den lsde og 42de
Vreddegrad og skulde altsaa efter dette have omtrent samme Mid-
deltemperatur som Landene rundt Middelhavet. Men det er i det
hele noget koldere. Forresten er der selvfølgelig i et saa stort Land
overmaade stor Forskjel mellem de forskjellige Landsdele J den
sydlige Del er det meget varmt. J den nordligste Del er der ogsaa
en temmelig stærk Sommervarme; men Vinterkulden er ogsaa meget
stor. Saaledes har Hovedstaden Peking en strengere Vinter end
mange Steder i Norge. Floderne fryser til, og de store Kanaler
kan tildels endog bundfryse. Vinteren varer omtrent fra Oktober
til April og udmerker sig ved stor Tørke i den sydlige Del, ved
stærk Kulde i den nordlige. Resten as Aaret har vi den saakaldte
Regntid. Da er det ogsaa, man har Varmen.
Kan er for en ikke ubetydelig Del et Bjergland. Særlig
er Landet i Nord og Vest opfyldt as tildels meget høie Fjelde. De
første rager op til over 3000 Meter(altsaa høiere end de allerhøieste,
vi har her i Norge), og de sidste, som egentlig er Udløbere ainm-
malayabjergene, der, som bekjendt, er Jordens høieste, gaar op til
8000 Meter. De er tildels rige paa Metaller og især Stenkul,
noget vi senere skal komme tilbage til.
·) Har tilsammen blot 10—12 Millioner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
