Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Sidste Begivenheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—61—
ske Authoriteter at gjøre! J de sidste Aar har det ogsaa lykkedes
dem at bruge Tydskland for sine Formaal, idet den tydske Keiser
er bleven de tydske Katholikers Beskytter. Det er da ogsaa efter en
Henvendelse fra en katholsk Missionsbiskop i Kina (Anzer), Tydskland
har besat Kiau-tsjau, hvilket netop blev en Hovedaarsag til de sid-
ste Uroligheder i Kina-
4. Jernbaner og Bjergværksdrift. Det er ikke me-
get, man har af dette i Kina, men dog nok til at sætte Folket i
Forfærdelse Sagen er efter Kinesernes Mening den, at man ved
slige Arbeider hensynslost overskjærer ,,Jordens Aarer«, derved krænker
,,Fung-sjui« (se Side 38) og saaledes forstyrrer Gravenes Fred og
Folkets Lykke. Det er derfor Nationens hellige Pligt at reise sig til
Kamp mod slig Vanhelligelse.
5. Den overmodige og i mange Tilfælde ligefrem
raae Maade, hvorpaa Guropaeere ofte optræder over-
for de indfødte, som om de vilde trampe dem under sine Fød-
der. Saadant maa nødvendigvis sætte ondt Blod.
6. Den Kina paatvungne Opiumhandel, der har
ruineret saa mange Millioner Kinesere legemligt og aandeligt. Her
har navnlig England en stor Skyld paa sig. De har seet mere
paa, hvad der kunde fylde den indiske Statskasse, end paa en hel
Nations Ve og Vel. Det er samvittighedslost.
7. Pressen med sine Artikler om ,,Kinas Deling«
-o. l. Disse læses ogsaa af mange kinesiske Lærde og bringes af
disse videre indi de kinesiske Blade. Det maa selvfolgelig avle
Forbitrelse mod de Fremmede. »Her ser du«, siger man, ,,hvad de
tænker at gjøre med vort Land!«
8. De fremmede Gesandters indbyrdes Uenighed
og Kappestrid om, hvem dcr skal være istand til at fravriste Kina
·de største og fleste Begunstigelser for sit Land. Dette bidrog visse-
lig meget til, at den forslagne Gnkekeiserinde kom til at tænke som
saa: Det er ikke saa farligt, om jeg paadrager mig Vestmagternes
Vredez thi naar det kommer til Stykket, vil de saa alligevel ikke
kunne enes om nogen fælles Optræden mod mig. Derfor blev hun
saa dristig.
9. Det paastaaes, og neppe uden Grund, at den Omstændig-
hed, at man vidste, Gngland var saa optaget af Krigen i Syd-
afrika, ogsaa har gjort sit. Det var jo Gngland, man ellers var
mest bange for; men nu troede man, at dets Kræfter allerede var
saa beslaglagte, at det nok lod Kina i Fred, selv om det tog sig en
vidtgaaende Frihed overfor de Fremmede i sit Land-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
