- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
51

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

51

gangen til selve Scenen, her sad en gammel, halvblind
Portner, ham smuttede jeg med bankende Hjerte
forbi, kom ind mellem Coulisser og Tæpper, gik lige
hen over Scenen imod Orchestret, faldt paa mine
Knæ, men ikke et Vers kunde komme mig i Tanke, og
Noget maatte jeg jo sige høit, skulde jeg i dette Aar
komme til at tale paa Scenen; da læste jeg med lydelig
Stemme mit »Fader vor« og gik bort i den trygge
Forvisning, at jeg nu nok i Aarets Løb kom frem 1 en Rolle.

Der gik Maaneder, men jeg fik ingen Rolle, det blev
Foraar, og det var nu alt paa tredie Aar jeg drev om
her i Kjøbenhavn; i al den lange Tid havde jeg kun een
eneste Gang været ude i Skoven, jeg var gaaet til
Dyrehaven og havde der aldeles tabt mig i
Beskuelsen af Folke-Lystigheden, som den Gang aandede her,
som i Oehlenschlägers »S anet Hans
Aftenspil«. Menneskevrimmel paa Bakken, Beridere,
vilde Dyr, Gynger og Kunster, Vaffelboutiker med
pyntelige Hollænderinder, Jøden under Træet, alt det
var der dengang; skjærende Violiner, Sang og Klang,
alt dette henrev mig langt mere end hele Skovnaturen.
Alt var saa levende, saa broget, saa nyt.

En Dag i Foraaret var jeg gaaet ud til Fred
e-r i k s b e r g ; der i Haven stod jeg pludselig under de
første udsprungne, store Bøge, Solen gjorde Bladene
transparente, der var en Duft, en Friskhed, Græsset
var saa høit, Fuglene sang, jeg blev overvældet deraf
og begyndte at juble med, jeg slyngede mine Arme
om et af Træerne, kyssede Barken, jeg var i dette
Øieblik ganske Natur-Menneske. »Er Han gal!« sagde en
Mand tæt ved mig, det var en af Slotsbetjentene, og
jeg løb forskrækket derfra og gik saa besinçlig og
stille til Byen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free