- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
101

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

101

opvakte, elskværdige Børnebørn, alle ganske unge
Piger. Den ældste af disse, Henriette, optraadte
siden i en ældre Alder med de to Noveller »Tante
Anna« og »en S k r i b e n t i n d e s Datter«,
hvorom senere vil blive tait. I Munterhed og Glæde
gik her Ugerne; jeg skrev et Par humoristiske Digte,
imellem disse: »H j e r t e t y v e n«, og beskjæftigede
mig iøvrigt med en Roman: »Christian den
Andens D v e r g«, til hvilken jeg fik en Deel historiske
Notitser og Bidrag om hiin Tid ved den lærde
Old-grandsker Vedel-Simonsen paa Elvedgaard ved
Bogense. Omtrent sexten skrevne Ark bleve færdige,
jeg læste disse for Ingemann, og de tiltalte ham
særdeles; paa disse støtte sig den gunstige Dom, han
siden nedskrev over mig ved min Reise-Ansogning,
men med de humoristiske Digte var det, idetmindste
for en Tid, forbi; ogsaa Romanen blev lagt hen, — en
ny, een af de dybeste Strænge var slaaet an hos mig,
en Følelse, jeg saa ofte havde spøgt over, vilde hevne sig.

Jeg kom paa min Sommerreise til een af de mindre
Kjøbstæder i et rigt Huus; her opgik pludselig og
overvældende en ny Verden for mig, saa stor, og dog
rummes den i fire Linier, jeg da skrev:

»To brune Øine jeg nylig saae,
I dem mit Hjem og min Verden laae.
Der flammer Snillet og Barnets Fred, —
Jeg glemmer det aldrig i Evighed.«

Vi mødtes igjen senere paa Høsten i Kjøbenhavn.
— Nye Planer for Livet fyldte mig; jeg vilde opgive
at skrive Vers, hvad skulde de kunne føre til? Jeg vilde
læse for at blive Præst; jeg havde kun een Tanke, og
den var hende, — men det var Selvskuffelse; hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free