Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• MIT LIVS EVENTYR
231
maatte skrive for at leve; jeg havde nu, i mulige
Sygdoms Tilfælde, en sikker Hjelp; jeg var mindre afhængig
af Menneskene om mig!
Et nyt Afsnit i mit Liv begyndte.
VTTI.
Det var fra denne Dag, som om der kom et mere
stadigt Foraars-Solskin ind i mit Liv; jeg følte en større
Sikkerhed, idet jeg, ved at see tilbage over mine
Livsdage, saae mere klart, at et kjærligt Forsyn vaagede
over mig, at Alt, som ved en høiere Styrelse var
ledet til det Bedste for mig, og jo fastere en saadan
Overbeviisning bliver, des mere sikker føler man sig.
»I den engelske Marine gaaer der gjennem alt
Toug-værket, smaat og stort, en rød Traad, der viser, at det
tilhører Kronen; gjennem det menneskelige Liv,
i Smaat og Stort, gaaer der en usynlig Traad, der viser,
at vi tilhøre Gud.« Denne Overbeviisning, som jeg har
følt og nedskrevet i Romanen: »de t o B a r o n e s s e r«,
er og lever hos mig, jeg er gjennemtrængt af den.
Et Barndomsliv havde jeg levet, et Ungdomsliv
begyndte egentligt nu først fra denne Tid, før var det
kun en Svømmen mod Bølgerne, en Kæmpen mod tunge,
store Søer, i mit fire og tredivte Aar begyndte mit
rette Livs Foraar, men Foraaret har ogsaa sine graa
Dage, sine Storme, før det bliver klar, varm Sommer,
og de maae til for at udvikle, hvad der skal modnes.
Vi ville see lidt hen til de saakaldte graa Dage og
Storme, der jo rigtignok bagefter, i en lysere, stille Tid,
vække et Smiil hos os, at vi saa let kunne gyse. — Men
til Sagen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
