- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
358

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3of>

H. C. ANDERSEN

panelede, lille Stue sidder halvaarsviis eensomt ved
deres Spinderok Koner og Døttre; her er altid en lille
Bogsamling, jeg fandt danske, tydske og frisiske Boger;
og medens de herinde læse og arbeide, stiger tidt Havet
rundt om Husene, der da ligge som henkastede Vrag;
stundom, i Natten, driver et Skib herhen, støder paa
og strander’. I Stormfloden 1825 bortskylledes Huse og
Mennesker, halvnøgne sad de i Nætter og Dage paa
Tagene, til disse sank; Ingen fra F ö h r eller Fastlandet
kunde bringe Hjælp; Kirkegaarden er halv bortskyllet,.
Kister og Liig stikke nu i Brændingen, det er et rystende
Syn, og dog elske Halligebeboerne deres lille Hjem,
kunne ikke udholde at blive paa Fastlandet, de drives
derfra tilbage, lidende af Hjemvee.

Med de kongelige Herskaber besøgte jeg Øen;
Dampskibet, som førte os, blev liggende langt ude, kun et
Par Baade var der at føre os i Land; jeg havde
beskedent holdt mig saa længe tilbage, at jeg nær ikke
selv-var kommen med den sidste Baad, og naaede saaledes
netop Oland, idet Kongen vendte tilbage. »Først nu
kommer De?« sagde han venligt, »men iil ikke, see Dem
ret omkring, lad Baaden kun vente! see den gamle
Kirkegaard og gaae ind i Huset der og see en smuk,
ung Kone.« — Alle Beboerne vare netop da paa Søfart
til Grønland og Holland, ikkun Piger og Koner
modtoge os; det eneste Mandfolk paa Øen var nylig
steget fra Sygeleiet. Foran Kirken havde de reist en
Æreport af Blomster, hentede fra Föhr, men den var
saa lille og lav, at man maatte gaae uden om den;
men den gode Villie saae man. Øens eneste Træ, en
Rosenhæk, havde de skaaret af for at lægge den over
et sumpet Sted, hvor Dronningen skulde gaae; det rørte
den gode Dronning dybt. — Smukke ere Pigerne, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free