- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
360

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3of>

H. C. ANDERSEN

var i Ebben gaaet over en Miil længer ud, og Skibene
laae som døde Fisk paa Sandet og ventede Floden;
enkelte Matroser gik langt derude paa Sandbunden,
bevægelige sorte Punkter syntes de; hvor Havet selv endnu
stille rørte den hvide Sandflade, hævede sig en lang
Banke, »den danske Lods« melder om den, vi
øinede dens opreiste høie Bjælketaarn, der giver den
Strandede et Rum at være i, og gjemmer til ham en
Tønde med Vand, en Kurv med Brød og Brændeviin,
saa at han dog i nogle Dage midt i den svulmende Sø
kan friste Livet, til det bliver muligt at bringe ham
Hjelp. — Ind mod A m r o m og F ö h r var nu ganske
landfast, fra den ene 0 til den anden kjørte Folk over
den vaade Sandbund; en heel Række Vogne saae vi,
de fremtonede paa det hvide Sand og mod den blaa
Horizont meer end dobbelt saa store; det var som om
de gled gjennem Luften. —- Men rundt om i Sandet
viste sig, som Traadene i et Net, smalle Vandrevner,
det var, som om de holdt fast paa Sandbunden, der
tilhørte Havet og snart skulde overskylles af dette.

At vende fra en saadan Natur tilbage til et
kongeligt Taffel, en smuk Hofconcert og Bade-Salonens smaa
Baller, gaae i Maaneskinnet paa den med Badegjester
opfyldte Promenade, en Boulevard i det Smaa, havde
noget eventyrligt, selsomt afvexlende.

Rantzau-Breitenburg vidste, hvilken
Betydning den sjette September havde for mig, at just
denne Dag, jeg oplevede her, var, som sagt, fem og
tyve Aars-Dagen efter at jeg første Gang kom til
Kjøbenhavn. Da jeg sad ved det kongelige Taffel om
Middagen, rullede i mine Tanker hele mit Liv op for mig,
jeg maatte samle al min Kraft, for ei at briste i Taarer;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free