Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT LIVS EVENTYR
271
forinden, jeg var sjæleligt og legemligt betaget; jeg
følte Smerter i Brystet og i Tænderne, det var som
skulde jeg huskes paa: Du er i al Din Herlighed kun
et Forkrænkelighedens Barn, en Orm i Støvet! og jeg
følte det ikke biot ved Legemssmerter, men i
Sjæle-Ydmyghed.
Hvor skulde og burde jeg have nydt min utrolige
Lykke! Jeg kunde det ikke, jeg bævede i den.
Jeg hørte om Morgenen den sjette December, at
Byen var festligt smykket, at alle Skolerne havde
Frihed, fordi det var min Fest. Jeg følte mig saa
betaget, ydmyg og ringe som stod jeg for min Gud. Det
lyste ind i mig, hver Svaghed, Feil og Synd i Tanke,
Ord og Gjerning. Alt sprang forunderligt klart frem i
min Sjæl, som var det Dommens Dag, og det var
Hæderens Dag! Gud har fornummet, hvor ringe jeg
følte mig, da Menneskene saaledes løftede og hædrede
mig.
Opad Formiddagen kom Politimesteren, Etatsraad
Koch, og Borgmesteren, Justitsraad Mourier, og
afhentede mig til Raadhuset, hvor jeg skulde modtage
mit Æresborger-Brev. Næsten fra alle Huse i Gaderne,
hvor vi kjørte, vaiede Dannebrog; der var en
Folkestimmel fra Byen, fra Landet; jeg hørte Hurraraab,
og foran Raadhuset var der Musik. Borgerchoret
paraderede, og der blev spillet Melodierne til mine Sange:
»Gurre« og »Dig elsker jeg! — Danmark,
mit Fædreian d!« Jeg var overvældet, og man vil
forstaae, at jeg sagde og maatte sige til mine to
Ledsagere: »Hvor Den maa være tilmode, som kjører til
Retterstedet: Jeg troer, at jeg har hans Fornemmelse«.
Salen var opfyldt af festligt klædte Damer og Em-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
