- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
188

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bestandig, og naar jeg lagde mit Hoved paa Puden, sovnede jeg med
engang og sov uafbrudt, til Morgenen op. Hvilken Lykke og
Velsignelse Søvnen bringer! Og aldrig blev jeg træt; det var kun
forbi-gaaende, om saa hændte. Gud var det ogsaa, som skjænkede mig
denne Arbeidslyst og Arbeidsglæde, som har fulgt mig hele Livet fra
min Barndom. Derfor er det min himmelske Fader — jeg gjentager
det — som ene skal have Æren og Takken for alt. Men Gaverne
maa bruges rettelig, om de skal blive til Velsignelse. Om jeg altid
har gjort dette, er vel høist tvilsomt; men jeg har forsagt efter ringe
Evne at gjøre mit bedste. Det gjælder særlig om, at passe godt paa
Tiden; thi den er kostbar; ikke være ledig, ikke sløse med den. Jeg
har aldrig brugt at tage mig fri for at hvile; men naar jeg følte, at jeg
trættedes, slog jeg om og tog op et andet Arbeide; dette virker ligesaa
godt som at lægge Hænderne i Skjødet. Videre brugte jeg altid at
inddele min Tid, saavidt det lod sig gjøre; det virker meget heldig.

Hertil kommer, at jeg altid arbeidede let og hurtig og kunde faa
meget Arbeide fra Haanden i forholdsvis kort Tid, og det er en
lykkelig Evne, naar den bruges med Forstand, og det maa man altid
tænke paa. Naar jeg ser tilbage paa mit Livsverk, maa jeg beklage,
at jeg ikke har udført det saa godt, som det burde være gjort. Altid
og overalt er der Feil og Mangler, og det tør vel være, at jeg kunde
have gjort dette eller hint bedre, om jeg gav mig bedre Tid. Nu,
dette maa være som det vil; gjort Gjerning kan ikke ændres. Jeg
føler mig som en uværdig og unyttig Tjener; jeg gjorde kun, hvad
der var min Skyldighed og Pligt, og dersom jeg skal være oprigtig,
maa jeg tilstaa, at det kanske var smaat bevendt ogsaa hermed. Det
eneste, jeg kan sige, er, at jeg gjerne vilde gjøre alt saa godt, jeg
for-maaede. Den høieste Ros og Ære, som jeg kan tænke mig at opnaa
hos min himmelske Herre, er at han vilde engang sige til mig: Du
gode og tro Tjener; vistnok mangelfuld, udygtig og unyttig, men
dog tro i Gjerningen under megen Skrøbelighed.

Det er min inderlige Bøn at han vil unde mig dette af sin store
Naade for Jesu Kristi Skyld!

Jeg maa her endnu tilføie et Par Ord. Altid har jeg merket, at
der var mange, som saa med en vis Mistro paa mig, fordi jeg
befat-tede mig med uvedkommende Ting. En Prest har vigtigere Ting at
ivaretage. Ja, det er sandt, hvis han forsømmer det, som er hans
nærmeste Kald og Opgave, da er det meget beklageligt. Men det behøver
han ikke altid at gjøre. Ofte ligger der under en saadan
Beskyldning en Misforstaaelse, den nemlig, at der er Arbeider og Beskjæf-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free