Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 36 -
saa suste noget ned paa begge sider av mig.
Det var stigen. Der manglet tre trin øverst oppe,
og der — hvor de trin skulde ha været, stod jeg.
Uskadt. Jeg husker bare, at mennesker løp til,
først far. Men alt dette blev borte for mig; for
han tok mig op og ind til sig, saa sterkt, saa
varmt, saa jeg brast i graat over det voldsomme
utbrudd. Han var stormende henrykt over den
vesle gutten sin, som var slikt et stilfærdig mi*
rakelbarn, saa døden ikke engang turde komme
ham for nær. Det var bare en tomme paa hver
side om at gjøre. Aldrig har jeg følt min fars
legeme saa helt og varmt ind til mig som den
gangen. Der gik en sund styrke ut fra ham og
allikevel noget ømt og bedaarende, som om han
var baade min egen far og min egen mor, mens han
strøk mig over haar og kind. Hvordan denne
store sensation utviklet sig videre, det husker
jeg ikke. Men dette var min anden offentlige
optræden, mere ufrivillig end den første.
Den næste sensationelle var mere privat. Jeg
hadde set «Maria Stuart i Skotland». Far var
direktør dengang paa det gamle Christiania The*
ater. Jeg husker fru Gundersen. Aldrig maatte
en deilig kvinde se anderledes ut, syntes jeg.
Saa hadde den damen, som sang — det var fru
Juell som Taylor — gjort et sterkt indtryk paa
mig.
«Marri Anne — Marri Anne,» gnaalte jeg hele
dagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
