Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 39 -
Da lo Gundersen og mente, at ikke alle barn
var saa føielige.
Engang var der fremmede hjemme i Kristiania.
Man diskuterte ved bordet livet efter dette. Mig
la ingen merke til, før jeg spurte:
«Kommer smaa barn, som dør av sult ogsaa
i himlen?»
Far var blit direktør ved Christiania Theater.
Jeg var frydefuld, da far og mor engang
hadde alle skuespillerne til aftenselskap. Johan?
nes Brun laget maane for mig. Hans fyldige
runde fjæs steg op bak pianoet, mens fru Wolf
spilte en sagte melodi. Det var glimrende mor?
somt, syntes jeg. — Hvor godt jeg husker den
kveld, de festlige lys, det dækkede bord og min
far med sit glas, og de andre, som stod omkring,
mens han talte. Fru Wolf graat. Hvad min
far sa, husker jeg ikke. Men erindringen om den
egentlige første fest i mit liv, den har jeg fra
den aften.
Jeg hadde saavidt faat begrep om teatret. Min
fantasi var allerede sat i store svingninger, og
det ringte for mine øren, naar jeg tænkte paa,
hvad jeg hadde set der. Endnu idag husker jeg
især sidste akt av operetten «Den skjønne Helene»
med Johannes Brun og de andre i badedragter
med griseblærer og bortførelser — og her hos
os var de som andre mennesker. Nei, anderledes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
