Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«5
hans farveglæde til et umætteligt farvebegjær, for
hvilket virkelighedens farverigdom blev fattig, og
som derfor ikke gav sig tilfreds, før det af sit eget
havde føiet til alt, hvad naturen mangler i
farvemættet yppighed. Det er i denne henseende
betegnende, at en af de pragtfuldeste prøver paa Jacobsens
koloristiske rigdom ikke er en virkelighedsskildring,
men et fantasifoster. Han stanser en dag paa en
romersk landevei; foran ham en lang graa mur, fuld
af firbenehuller og revner, med en brysthøi balkon
af deiligt gammelt smedejern -— et prægtigt lidet
stykke malerisk virkelighed. Og nu arbeider hans
fantasi sin egen hede ind i denne virkelighed. Han
drysser en overdaadig rigdom af roser ud over
muren, han gjør veien bredere, lader den udvide sig
til en »runddel« og anbringer en bænk af tuf og
brændte stene ligeoverfor muren, han bygger et
gammelt stilfærdigt springvand af gullig tuf med en
kumme af sprukken porfyr midt paa pladsen, og
han sætter en delfin med afbrukken hale og en
spinkel vandstraale fra det ene utilstoppede næsebor
som fontænefigur. Saa overskuer han sit værk:
»Det løse, hvidgraa støv, bænkens rødlige støbte
sten, den huggede gullige porøse tuf, det mørke,
slebne vædeglinsende porfyr og saa den levende,
lille sølvsitrende straale; stoffer og farver falder
rigtig godt«. Men han er dog endnu ikke fornøiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
